Sådan serverer du et godt glas vin

Sommelierer, vinproducenter og importører håndterer dagligt masser af vin. Som de gedigne håndværkere de er, har de nogle velafprøvede og effektive teknikker, som vi andre nemt kan aflure og bruge. Her er et overblik over nogle af dem.  

Sådan serverer du et godt glas vin

Der findes et trick eller to, der gør vinoplevelsen en tand bedre. Her får du nogle tips fra de professionelle.

Vin er i grunden en sjov væske. Den kan for eksempel ændre udtryk alt efter hvilket glas, den serveres i. Den kan også løbende ændre udtryk alt efter hvor lang tid, den udsættes for ilt.

Her er en lille basisguide til, hvordan du får den bedste smagsoplevelse ud af din vin. Det behøver bestemt ikke koste spidsen af en jetjager at få en himmelsk smagsoplevelse.

Det gode glas

Georg Riedel viste vinverdenen i midten af 80’erne, hvor stor forskel der er på at smage den samme vin i forskellige glas. Riedel var den første glasproducent, der introducerede glas til forskellige formål i en hidtil uset detaljeringsgrad helt ned til den enkelte druesort og vinregion.

Den store forvirring der kom af, at der nu findes glas til Syrah eller Brunello di Montalcino ændrer ikke ved, at Riedel havde en pointe. En forretningsmæssigt indbringende pointe, ganske vist, men hvis vi ser bort fra det, er valget af det rette glas ikke desto mindre noget, der har stor indflydelse på din smagsoplevelse.

Du behøver ikke ligge søvnløs over, at du ikke har et Hermitage-glas eller et glas beregnet til Alsacisk Riesling Grand Cru. Du kan sagtens klare dig med mindre. Prøv dig frem og du vil opdage en forskel. Se eventuelt her for inspiration.

Vin smager bedre lettere afkølet

Ganske lige som andre drikkevarer varierer i smag alt efter serveringstemperatur, så gælder det samme for vin. Nogle af de lyse og lette florale noter undertrykkes eller brændes af ved for kold eller varm servering.

Rødvin smager bedre når den serveres mellem 12 og 18°C, de lette rødvine såsom pinot noir smager bedst i den kolde ende af skalaen. Hvidvin serveres bedst mellem 7 og 13°C med de sprøde hvide i den kolde ende og de fyldige med alder og fad i den anden. Rosé serveres bedst omkring de 10°C. Hverdagsbobler (fedt udtryk, ikke?) serveres bedst mellem 4 og 7°C, mens champagne og bobler af høj kvalitet viser sig fra sin bedste side, når de serveres ved hvidvinstemperatur.

Tips: Hvis du for det meste drikker konsumvine, vil en let afkølet temperatur sløre de fleste lidt skæve aromaer. Servering af vin over 21°C vil få vinen til at føles mere sprittet, da alkoholen lettere fordamper jo mere temperaturen øges. 

Der findes vinkøleskabe med to temperaturzoner. Det er idéelt, hvis du vil have et udvalg af røde og hvide vine klar til servering. Se mere her.

Vær skarp på proptrækkerritualet

Der findes mange forskellige proptrækkere, men tjenerproptrækkeren er den mest populære og udbredte. Dens funktioner er ret nemme at gennemskue. Ned med spiralen og brug løftearmen til at hæve proppen. Det er de små detaljer, der kan forvirre.

Sommelierer skærer folien ved den nedre kant af traditionelle årsager, da folien førhen var lavet af bly. Samtidig reducerer man risikoen for at vinen drypper, når man hælder. Folieskærere derimod skærer ved den øverste kant, og kan alt efter smag være visuelt pænere. Derfor bruger nogle dette, når en flaske skal præsentere sig pænt.

Prik proppen et lille stykke ved siden af midten, da det gælder om at have centrum af proptrækkerens spiral lige over midten af proppen. På den måde er dit løft af proppen mest skånsomt for korken, og du mindsker risikoen for, at proppen smuldrer.

Karaflen er din vins ven

Iltning er en ting, vi nemt glemmer, når vi serverer vin. Samtidig har netop iltning den allerstørste positive effekt på vores vin. Den klassiske metode er at hælde vinen på karaffel i en times tid, men en skål eller en gryde kan også klare opgaven. Det samme kan en vinilter klare, bare meget hurtigere.

Med undtagelse af virkelig gammel rød- og hvidvin, så er der stort set ingen vine, der tager skade af en tur i karaflen.  Så det bliver hurtigt et ”hvorfor ikke”-spørgsmål. Vinen åbner sig og bliver meget mere indtagende fra første mundfuld.

Hos vine i den prisbillige ende fra 60 kroner og nedefter kan du støde på ubehagelige lugte af rådne æg eller kogt hvidløg. På trods af den svovllignende lugt, har det intet med svovl at gøre. Det er en mindre fejl i vinen, der skyldes for lidt næring til gæren under fermenteringen. Det ses særligt ved alkoholisk gæring i stor industriel skala. Iltning kan meget ofte fjerne disse ildelugtende noter og gøre vinen mere imødekommende. Nogle kalder det, at vinen lige skal have lov til at ”prutte af”. Charmerende, ikke?

Stanken af rådne æg kan også nogle gange fjernes ved at røre rundt i vinen med en sølvske. Det virker faktisk.

Opbevaring af rester

Lad os lige for en gangs skyld lege, at der findes en ting, der hedder sjatter eller rester. Vi kan sige, at de stammer fra en stor vinsmagning. Rent hypotetisk, altså.

Skaden er sket, og iltningsprocessen er i gang så snart, du åbner flasken. Det eneste vi kan gøre er at begrænse yderligere ilttilførsel.

Ilt er vinens fjende nummer et. Derfor er den absolut billigste og mest lavpraktiske metode at hælde vinen over på mindre flasker for derved at eksponere den for en mindre mængde ilt.

Der findes også pumpeaggregater i mange udformninger, og de kan være ganske fine, hvis de formår at slutte ordentligt tæt. De fleste vine kan i en halvflaske eller med pumpe holde sig et par dage i køleskabet eller vinskabet, hvor den lave temperatur er med til at forsinke vinens udvikling. Vinen smager ikke som da du åbnede den, men den er ofte ganske tilgængelig.

Endelig er der systemerne, hvor en tung gasart lægges som en beskyttende hinde over overfladen på vinen. Den mest udbredte og vellykkede udgave, Coravin, benytter sig af ædelgassen argon, der sendes ind via en nål gennem flaskens prop mens man hælder sig et glas vin. Proppen skal altså aldrig ud af flasken. Der findes beretninger om vine, der over en periode på et halvt år er smagt et glas af hver måned, til stor tilfredshed for forbrugeren.

Vinbarer, restauranter og entusiastiske vinelskere er generelt meget begejstrede for Coravin, da man kan smage et glas af mange forskellige og eventuelt kostbare vine uden nødvendigvis at skulle tømme flasken med det samme.

Så altså, der findes flere metoder til at gemme rester og til at smage en vin et glas ad gangen uden at spolere resterne.

For at opsummere, så kan du forbedre din vinoplevelse væsentligt ved at have gode glas, servere vinen let afkølet, være sikker på proptrækkeren, hælde al din vin en tur på karaflen og at opbevare dine rester på køl med så lidt iltkontakt som muligt.
 
God fornøjelse til dig og dine vinvenner.
 
Med venlig hilsen