Category Manager til international virksomhed i vækst – Brænder du for godt købmandsskab og kan du selvstændigt tage ansvar?

Wineandbarrels A/S er en danskejet e-handelsvirksomhed i stærk vækst og med ambitioner om endnu mere. Vi forhandler egne og andre brands inden for opbevaring og tilbehør til vin, som vi sælger til private, virksomheder og forhandlere i mange lande.

Vi søger en Category Manager til en nyoprettet stilling da vi ønsker at styrke vores indkøbs- og logistikfunktion. I samarbejde med vores CPO bliver du ansvarlig for løbende at forbedre vores indkøb, kvalitet og logistik fra vores leverandører i det meste af Europa. Du får samtidig også mulighed for at udvikle og implementere nye forretningsprocesser i samarbejde med dine kolleger og ledelsen.

Dit fokus vil både være taktisk og operationelt, og vi forventer også, at du bidrager i strategiarbejdet. Du vil arbejde med en høj grad af 'hands-on', og det er vigtigt at du er god til at eksekvere samtidig med at du sikrer effektive beslutninger i samarbejde med andre funktioner. Det overordnede formål med indkøbs- og logistikfunktionen formulerer vi således: ”Sikre sourcing og levering i rette kvalitet, på konkurrencedygtige betingelser og til planlagt tid.”

Vi forventer, at du med succes kan navigere i en dynamisk virksomhed, og at du sammen med dine kolleger tager ansvar for:
  • Etablering og forbedring af eksisterende indkøbs- kvalitets- og logistikaftaler. 
  • Forhandle kommercielle betingelser og priser med leverandører og transportører.
  • Sikre kvaliteten fra leverandørerne, samt foretage reklamations- og refusionsbehandling.
  • Optimering af betalingsbetingelser.
  • Disponering af indkøbsordrer og opfølgning med leverandørerne.
  • Udarbejdelse, vedligehold og analyse af vores indkøbsvolumen (spend-analyse).
  • Kontraktadministration.

 

Der er tale om en stilling med et bredt ansvar og stor selvstændighed i tilrettelæggelse og udførelse af arbejdet. Vi kan med sikkerhed tilbyde dig gode muligheder for at udvikle dig fagligt inden for digitale forretningsmodeller, kundefokuseret strategi og godt købmandskab.

Du må gerne betragte jobbet som en karrierestilling, hvor du gør karriere ved at bidrage til en forbedret lønsomhed for virksomheden, som står overfor en ekstraordinær international skalering.

Hvem er du?
  • Du har helt sikkert erfaring (min. 3-5 år) med Sourcing og Category Management, formentlig fra en lidt større virksomhed, hvor du har arbejdet solidt med hele Supply Chain værktøjskassen. 
  • Vi lægger stor vægt på, at du har en bred forretningsmæssig forståelse, og at du kender til kompleksiteten og flowet gennem værdikæden fra produktudvikling over sourcing til salg og after sales service.
  • Du har tilstrækkelig erfaring med Supply Chain management i et internationalt set-up, som du ønsker at udvikle til et højere niveau og i forhold til vores behov.
  • Du har IT-flair, og en høj faglig viden på brugerniveau om ERP (vi anvender Uniconta), og derudover formår du at effektivisere arbejdsgange via brug af diverse IT-værktøjer.
  • Du arbejder struktureret, holder af problemløsning, og du holder fokus uden at tabe overblikket.
  • Du tager ansvar, og du er god til at eksekvere på de beslutninger, som vi træffer i fællesskab. 
  • Du trives i en omskiftelig hverdag og arbejder målrettet mod at nå dine resultater.
  • Du er en holdspiller med en sund og sportslig indstilling til at ville være med på det bedste hold.
  • Du er god til at involvere og motivere andre mennesker, så de bidrager med deres bedste til at skabe udvikling og kvalitet, der kommer vores slutkunder til gode. 
  • Du er naturligt interesseret og motiveret for vores forretningsområde og forretningsmodel, hvilket driver dig til proaktivt at undersøge nye muligheder inden for dit funktionsområde og løbende udvikle en dyb faglig viden herom.
  • Vi forventer, at du udfordrer status quo på den gode måde.
  • Du taler og skriver flydende dansk og engelsk.


Vigtigst for os er dog, at vi er et godt match. I Wineandbarrels er gode relationer bærende og alfa omega for, at vi er, hvor vi er i dag.

Yderligere information om jobbet kan indhentes hos CPO Niels Jensen på niels@wineandbarrels.com, eller tlf. 71993344. 

Send din ansøgning, CV og evt. andre relevante bilag på mail job@wineandbarrels.com, og skriv Category Manager i emnefeltet.

 

Vi indkalder løbende til samtaler.

Jobbet er med start hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.