E-commerce Manager til international vækstvirksomhed

Har du stor erfaring med e-commerce, og er du klar til at tage ansvaret for vores online forretninger, som har oplevet en imponerende vækst igennem de seneste mange år? Så er du måske den schweizerkniv, vi søger som drivkraft og daglig ansvarlig for vores online butikker. 
Wineandbarrels er en af de største spillere i Europa inden for nichen ”tilbehør til vin”. Vi hjælper private og professionelle kunder i hele Europa med at udleve deres drøm om en vinkælder eller et vinkøleskab i køkkenet. Vi har det komplette sortiment til den passionerede vinelsker, og producerer langt det meste af vores sortiment selv – fx populære brands som Pevino, CaveCool og Caverack.
Vores kontor og din arbejdsplads ligger i forlængelse af vores showroom og lager i Hillerød. Derudover åbner vi snart showroom i Stockholm. 

Vi tilbyder

Vi tilbyder først og fremmest en spændende og meget bred stilling i en international vækstvirksomhed med kunder i hele Europa, samt kollegaer med hele syv forskellige nationaliteter. 
Der vil være et stort fagligt ansvar og en stor grad af hands-on samt operationelt arbejde. Der vil ikke være personaleledelse i stillingen til en start, men dog gode muligheder for den rette kandidat, hvis du ønsker udvikling i denne retning.
Du vil først og fremmest skulle tage ansvaret for, at vores online butikker er indbydende og inspirerende, samt konverterer bedst muligt. Du vil derudover komme til at arbejde med hele kunderejsen, SEO, betalt annoncering, marketing automation, tekniske integrationer og generelt godt købmandskab. 

Du vil indgå i et team med en programmør og to kreative content-medarbejdere, samt en række freelancere, bureauer og oversættere. Vi har en flad organisationsstruktur med højt til loftet, og du vil referere direkte til virksomhedens COO. 

Dine ansvarsområder

  • Overordnet set sørge for at vores kategori-, produkt- og andre landingssider inspirerer og konverterer bedst muligt.
  • Prissætning af produkter samt prisovervågning af konkurrenter på tværs af vores markeder.
  • Indhente information og feedback fra vores leverandører, så vores landingssider og produkter tager sig bedst muligt ud. 
  • Udføre kvalitative analyser som fx brugertest, konkurrentanalyser samt indhente kundefeedback.
  • Udføre kvantitative analyser i fx Analytics eller Excel af købsflow og store mængder produktdata.
  • Oprette produkter og generelt optimere vores online produktsortiment i samarbejde med vores content-medarbejdere.
  • Rapportere udvikling af nøgletal 
  • Koordinere samarbejdet med vores bureauer, freelancere og dine kollegaer i et projektstyringsværktøj (vi bruger Trello i dag).

Personlige og faglige kvalifikationer

Vi leder først og fremmest efter en person med den rette attitude, der identificerer sig selv som e-købmand/-kvinde, samt besidder en stor motivation for at drive ansvaret for vores online butikker. Derudover forventer vi, at du:

  • har minimum 3 års erfaring med e-commerce og drift af en online butik.
  • har en stor teknisk forståelse, herunder er superbruger i Excel samt har erfaring med GTM og feeds. Derudover er det en stor fordel, hvis du har kendskab til HTML.
  • har en stor erfaring med SEO samt gerne kendskab til markedspladser og prissammenligningstjenester som fx PriceRunner og Amazon.
  • har erfaring med optimering af hele kunderejsen samt marketing automation (vi bruger bl.a. Hello Retail samt Klaviyo i dag).
  • mestrer begreber som ROAS, ROI og ACoS, og kan tage medansvar for, at vi får mest muligt ud af budgettet.
  • taler flydende dansk og engelsk. 

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, og tilbyder derudover sundhedsforsikring samt frokost- og pensionsordning. Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Send din motiverede ansøgning samt CV til job@wineandbarrels.com med teksten ”E-commerce Manager” i emnefeltet. Vi indkalder løbende til samtale og med start tidligst muligt. 
Har du spørgsmål, kan du kontakte virksomhedens COO Daniel på 5389 9797 eller daniel@wineandbarrels.com. Du kan også læse mere om at arbejde hos Wineandbarrels her