Information og tiltag vedr. Corona

Skarp taktisk og operationel økonomichef søges til succesrig e-handelsvirksomhed

Wineandbarrels A/S er en danskejet e-handelsvirksomhed i stærk vækst og med ambitioner om endnu mere. Vi forhandler egne og andre brands inden for opbevaring og tilbehør til vin, som vi sælger til private, virksomheder og forhandlere i mange lande.

Vi ønsker at styrke vores økonomifunktion i takt med, at vi skalerer virksomheden internationalt.

Med reference til vores CEO bliver du ansvarlig for løbende at udfordre eksisterende forretningsprocesser og synliggøre udviklingsmuligheder overfor kollegaer i virksomheden, direktion og bestyrelse.

Du bliver også ansvarlig for at udvikle løsninger, der skaber transparens i forretningen på tværs af lokale og internationale enheder, samt sikre, at løsninger forankres i selskabets ERP- og rapporteringssystemer.

Dit fokus vil både være taktisk og operationelt, men vi forventer også, at du bidrager i vores strategiarbejde. Du vil arbejde med en høj grad af 'hands-on', samtidig med at du sikrer effektive taktiske beslutninger i samarbejde med andre funktioner.

Det overordnede formål med økonomifunktionen formulerer vi således: At supportere direktion og andre funktioner med at bruge pengene bedst muligt – og samlet set passe godt på de penge vi har!

Vi forventer, at du med succes kan navigere i en kompleks virksomhed, og at du sammen med dit team tager ansvar for:
  • Via effektiv controlling at dokumentere hvor vi tjener og taber penge, herunder at udvikle nye rapporterings- og ledelses dashboards, eksempelvis via PowerBI.
  • At sikre og optimere arbejdskapital i forhold til forretningsudvikling.
  • Dokumentation i form af regnskab, balance og budgetter, herunder månedlig afstemning af bogholderi.
  • At supportere andre funktioner med rapportering, budgetter, analyser, dagligdagen m.m.
  • At udvikle ekspertise og bidrage med rådgivning på direktions- og bestyrelsesniveau.
  • At effektivisere og automatisere arbejdsgange og bogholderi via IT, integrationer og som systemejer for vores ERP.
  • At overholde krav til god virksomhedsledelse på alle økonomiske, juridiske og andre complianceforhold i vores danske moderselskab og udenlandske datterselskaber.
  • Kontraktadministration.

Der er tale om en stilling med et bredt ansvar og stor selvstændighed i tilrettelæggelse og udførelse af arbejdet. Vi kan med sikkerhed tilbyde dig gode muligheder for at udvikle dig fagligt inden for digitale forretningsmodeller, kundefokuseret strategi, agil ledelse og godt købmandskab.

Du må gerne betragte jobbet som en karrierestilling, hvor du gør karriere ved, som en af nøglepersonerne, at bidrage til en ekstraordinær international skalering af vores virksomhed.

Til daglig vil du samarbejde med funktioner som salg og kundeservice, supply chain, logistik, produktudvikling, marketing og direktion. Vi har et velfungerende lederteam, hvor du skal deltage og bidrage med din faglige viden og positive engagement.

Hvem er du?

  • Du har helt sikkert solid erfaring med økonomistyring, controlling, budget og regnskab.
  • Du må også meget gerne have erfaring med category management og styring af lønsomhed i handelsvirksomheder (cost og value drivers). Vi lægger stor vægt på, at du har en bred forretningsmæssig/økonomisk værktøjskasse og kender til kompleksiteten og flowet gennem værdikæden fra produktudvikling over sourcing til salg og after sales service, herunder kendskab til økonomiske nøglebegreber fra en handelskontekst.
  • Du har tilstrækkelig erfaring med økonomistyring i et internationalt set-up, som du ønsker at udvikle til et højere niveau og i forhold til vores behov.
  • Du har en høj teknisk og faglig viden på bruger- og beslutningstagerniveau om ERP (vi anvender Uniconta), og derudover en stor begejstring for effektivisering af arbejdsgange via tilgrænsende integrationer og IT-værktøjer.
  • Du er naturligt interesseret og motiveret for vores forretningsområde og forretningsmodel, hvilket driver dig til proaktivt at undersøge nye muligheder inden for dit funktionsområde og løbende udvikle en dyb faglig viden herom.
  • Du taler og skriver flydende dansk og engelsk.
  • Du skaber struktur, og holder fokus uden at tabe overblikket. Du håndterer flere projekter simulant, og du kan opretholde en god balance mellem at give sparring til interessenter og være hands-on på den daglige økonomi og i dine egne projekter.
  • Du trives i en omskiftelig hverdag og arbejder målrettet mod at nå dine resultater.
  • Du er en holdspiller med en sund og sportslig indstilling til at ville være med på det bedste hold. Du er god til at involvere og motivere andre mennesker, så de bidrager med deres bedste til at skabe udvikling og kvalitet, der kommer vores slutkunder til gode. Vi forventer, at du udfordrer status quo på den gode måde.

Vigtigst for os er dog, at vi er et godt match. I Wineandbarrels er gode relationer bærende og alfa omega for, at vi er, hvor vi er i dag.

Yderligere information om jobbet kan indhentes hos CEO Jakob Dau på jakob@wineandbarrels.com eller telefon 71 99 33 44.

Send din ansøgning, CV og evt. andre relevante bilag på mail job@wineandbarrels.com.

Vi indkalder løbende til samtaler.

Jobbet er med start hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.