Overvejelser Inden Fadlagring Af Vin

Skal vinen fadlagres?
Det bliver gjort mange overvejelser og der skal tages mange beslutninger under fremstilling af en vin. Her vil jeg beskrive nogle af de overvejelser man kan gøre, inden der investeres i kostbare egetræstønder til vinen.

Mange forbinder kvalitetsvin med vin, som har lagret på et egetræsfad. Sådan er det også i mange tilfælde, men der er også mange ting som skal tages i betragtning, fx:
En tynd og dårlig vin bliver ikke bedre af at blive lagret på fad. Hvorimod en vin af virkelig modne druer, en kraftig vin, en vin der allerede er god, -har potentiale til at vinde yderligere ved fadlagring.


Hvad gør et egetræsfad ved vinen?
Ved lagring på et egefad, reagerer vinen i en række kemiske processer med fadet. Resultatet bliver en mere holdbar og stabil vin med en mere fyldig, kompleks og koncentreret smag. Ligesom farven bliver styrket.

Fadet afgiver flere hundrede forskellige stoffer til vinen. Nogle af de vigtigste er tannin, sukker og vaniljeagtige stoffer.
Fadet har også en anden mere indirekte effekt. Fadet giver nemlig en langsom og kontrolleret iltning af vinen, hvilket er med til at afrunde og modne vinen. Iltningen sker både gennem træets overflade og gennem spunshullet.

Når vinen lagres på et fad sker der hele tiden en langsom fordampning, ligesom at træet suger af vinen. Derfor skal fadet jævnligt efterfyldes med den samme vin. Også ved denne proces iltes vinen. Ved fordampningen af vand og sprit, koncentreres vinen yderligere, og den friske og rå frugtsmag bliver blødere.

Egetræsfade kan både benyttes til hvidvine og rødvine. Dog er der visse typer af druer til hvidvine, som ikke er så egnet til fadlagring. Det vigtigste ved druen er, at den har en vis fyldighed og frugtpræg, således at vinen ikke "tørres ud" af egefadet. Det vil sige at smagsstofferne fra fadet overdøver druens smag. Det er derfor, at du kun skal bruge frugtige og kraftige vine til fadlagring på egetræsfade.


Skal det være fransk, amerikansk eller ungarsk eg?
Man kan købe egetræsfade af flere forskellige arter og oprindelse. Fransk eg til fadlagring er det mest udbredte i verden, og træet stammer fra skovene i det centrale Frankrig.

Mange har tidligere ment, at fransk eg var det bedste og det eneste til fadlagring af vin, men i den senere tid har også østeuropæisk eg fundet indpas. Det er især den ungarske eg, dels fordi Ungarn har dygtige bødkere, men også fordi Ungarn har træ med en meget fin beskaffenhed og "smag". De ungarske tønder er der ud over markant billigere end de franske tønder. Amerikansk eg er også et godt og billigt alternativ, især hvis man ønsker en mere udpræget smag af vanilje fra fadet.

Det der ofte spiller en afgørende rolle for fadets påvirkning på vinen er, hvordan den er ristet. Når fadet bliver ristet ved brug af åben ild, sker der en kemisk omdannelse af stofferne i egetræets overflade. Jo mere den er ristet, jo mere vil det give en røget smag i vinen. Den mest anvendte type ristning, kaldes for "medium" (M).


Hvilken størrelse vintønde skal jeg vælge?
De fleste danske vinproducenter vil nok sige, at det kommer jo an på, hvor meget vin jeg har. Det er også rigtigt. Men har man vin i større mængder, er et fad på omkring de 225 liter det optimale. I en 225 liters vintønde er der det optimale forhold mellem overflade på træ og vin.

Mindre vintønder på 30, 50 og 100 liter kan også sagtens benyttes til fadlagring, man skal bare være opmærksom på, at der er en forholdsvis stor overflade af træ i forhold til mængden af vin, og derfor går processen med, at vinen tager smag af egetræsfadet noget hurtigere. Det er derfor vigtigt, at man løbende tager smagsprøver af vinen for at få den rette balance af fadsmag.


{{product.Badge}}
{{::product.Title}}

:
{{product.Energy}}
{{product.ExpectedDeliveryTime}}


{{product.Badge}}
{{product.Title}}
  • :

{{product.Energy}}
{{product.ExpectedDeliveryTime}}

Skal vinen fadlagres?
Det bliver gjort mange overvejelser og der skal tages mange beslutninger under fremstilling af en vin. Her vil jeg beskrive nogle af de overvejelser man kan gøre, inden der investeres i kostbare egetræstønder til vinen.

Mange forbinder kvalitetsvin med vin, som har lagret på et egetræsfad. Sådan er det også i mange tilfælde, men der er også mange ting som skal tages i betragtning, fx:
En tynd og dårlig vin bliver ikke bedre af at blive lagret på fad. Hvorimod en vin af virkelig modne druer, en kraftig vin, en vin der allerede er god, -har potentiale til at vinde yderligere ved fadlagring.


Hvad gør et egetræsfad ved vinen?
Ved lagring på et egefad, reagerer vinen i en række kemiske processer med fadet. Resultatet bliver en mere holdbar og stabil vin med en mere fyldig, kompleks og koncentreret smag. Ligesom farven bliver styrket.

Fadet afgiver flere hundrede forskellige stoffer til vinen. Nogle af de vigtigste er tannin, sukker og vaniljeagtige stoffer.
Fadet har også en anden mere indirekte effekt. Fadet giver nemlig en langsom og kontrolleret iltning af vinen, hvilket er med til at afrunde og modne vinen. Iltningen sker både gennem træets overflade og gennem spunshullet.

Når vinen lagres på et fad sker der hele tiden en langsom fordampning, ligesom at træet suger af vinen. Derfor skal fadet jævnligt efterfyldes med den samme vin. Også ved denne proces iltes vinen. Ved fordampningen af vand og sprit, koncentreres vinen yderligere, og den friske og rå frugtsmag bliver blødere.

Egetræsfade kan både benyttes til hvidvine og rødvine. Dog er der visse typer af druer til hvidvine, som ikke er så egnet til fadlagring. Det vigtigste ved druen er, at den har en vis fyldighed og frugtpræg, således at vinen ikke "tørres ud" af egefadet. Det vil sige at smagsstofferne fra fadet overdøver druens smag. Det er derfor, at du kun skal bruge frugtige og kraftige vine til fadlagring på egetræsfade.


Skal det være fransk, amerikansk eller ungarsk eg?
Man kan købe egetræsfade af flere forskellige arter og oprindelse. Fransk eg til fadlagring er det mest udbredte i verden, og træet stammer fra skovene i det centrale Frankrig.

Mange har tidligere ment, at fransk eg var det bedste og det eneste til fadlagring af vin, men i den senere tid har også østeuropæisk eg fundet indpas. Det er især den ungarske eg, dels fordi Ungarn har dygtige bødkere, men også fordi Ungarn har træ med en meget fin beskaffenhed og "smag". De ungarske tønder er der ud over markant billigere end de franske tønder. Amerikansk eg er også et godt og billigt alternativ, især hvis man ønsker en mere udpræget smag af vanilje fra fadet.

Det der ofte spiller en afgørende rolle for fadets påvirkning på vinen er, hvordan den er ristet. Når fadet bliver ristet ved brug af åben ild, sker der en kemisk omdannelse af stofferne i egetræets overflade. Jo mere den er ristet, jo mere vil det give en røget smag i vinen. Den mest anvendte type ristning, kaldes for "medium" (M).


Hvilken størrelse vintønde skal jeg vælge?
De fleste danske vinproducenter vil nok sige, at det kommer jo an på, hvor meget vin jeg har. Det er også rigtigt. Men har man vin i større mængder, er et fad på omkring de 225 liter det optimale. I en 225 liters vintønde er der det optimale forhold mellem overflade på træ og vin.

Mindre vintønder på 30, 50 og 100 liter kan også sagtens benyttes til fadlagring, man skal bare være opmærksom på, at der er en forholdsvis stor overflade af træ i forhold til mængden af vin, og derfor går processen med, at vinen tager smag af egetræsfadet noget hurtigere. Det er derfor vigtigt, at man løbende tager smagsprøver af vinen for at få den rette balance af fadsmag.