Vild med vin: Pinot noir fra Bourgogne

Selvom Pinot noir oprindeligt kommer fra Bourgogne, så skal det understreges, at man også kan finde Pinot noir (og endda ganske hæderlige nogle af slagsen) andre steder i både Frankrig (Languedoc og Loire for eksempel), men også resten af verden. Pinot noir går fx under navnet Pinot nero i Italien, Spätburgunder i Tyskland, Blauburgunder i Østrig, og så findes den også i lande som USA, Argentina, Sydafrika, Australien og New Zealand m.fl.

Denne skønne og internationale drue varierer (ligesom alle andre druer) naturligvis i smag og stil afhængigt af geografien, og i dette indlæg nøjes vi med at fokusere på den burgundiske udgave. Ligeledes skal det nævnes, at Bourgogne er næsten lige så kendte for deres hvidvine, oftest i form af Chardonnay, men disse gemmer vi til en anden god gang.

Geografi og dyrkning

Rent geografisk ligger Bourgogne i det østlige Frankrig omkring 300 km fra Paris og starter oppe fra byen Dijon, hvorefter regionen strækker sig over cirka 80 km sydpå til byen Mâcon. Rødvine fra Bourgogne består i de fleste tilfælde af ren Pinot noir, men en gang i mellem falder man over en flaske, oftest i regionalt regi, hvori der også er blandet lidt af Gamay-druen, som ellers normalt er at finde i Beaujolais, som ligger lige knap 100 km længere sydpå.

Rent teknisk er Pinot noir druen notorisk svær at dyrke på grund af den meget sarte skal. I kolde og regnvejrstunge år vil resultatet fremgå besk, syrligt og skarpt, mens de varme årgange kan resultere i tunge, fyldige og marmeladeagtige vine og ikke på den gode måde.

Bourgogne er et af de nordligste steder i Europa, hvor der laves vin, hvilket naturligvis skyldes temperaturen. Generelt er der nemlig her tale om temmelig kølige temperaturer og det, kombineret med en del nedbør, stiller strenge krav til vinmarkernes placering. For eksempel er en placering midt på syd-østvendte skråninger optimal, eftersom der hverken bliver for varmt eller for koldt, og vinstokkene modtager også en balanceret mængde regn, da regnvandet jo flyder ned ad skråningen og samles forneden. Derudover er der også stor forskel på stokke, som er plantet dybt i jorden og hvis vine opnår en dyb og kompleks stil med noter af skovbund, kamfer og mørke bær og så stokke, som er plantet tættere på skråningerne og dermed resulterer i mere lette, friske og finesseprægede vine, oftest med et højere syreniveau og en mere ren stil.

Appellationer og stil

Vinene i Bourgogne er opdelt i fem forskellige appellationer, som er rangeret (og prissat) som følgende fra top til bund: Grand cru, 1. cru, lieu dits, village og AOC. AOC står for de regionale appellationer, og udgør 53% af al vin fra Bourgogne, hvilket selv sagt er de billigste vine, og som i daglig tale kan henvises til som bordvin eller hverdagsvin.

Det næste niveau går under navnet village (landsby på fransk), og dækker over de kommunale appellationer, der står for 30% af Bourgognes vine fordelt på 44 forskellige kommuner. Enkelte village-vine finder man med marknavnet skrevet på flaskens etiket, hvilket ofte betyder, at der er tale om en lidt bedre mark end de andre kommunale vine. Her er der tale om lieu dits, som direkte oversat betyder ”stedet siger”, hvilket refererer til den specifikke mark i kommunen.

De sidste to appellationer er selvsagt de bedste, og 1. cru og Grand cru står for hhv. 15 og 2% af Bourgognes vine. En 1. cru vil typisk optage den bedste placering på skråningen, med mindre denne er optaget af en Grand cru, og her er der typisk tale om vine, som kan lagre i mindst fem år, og hvor der er en rød tråd mellem pris og kvalitet. Med Grand cru er der tale om det allerbedste, og så er det ikke engang sikkert, at der står Grand cru på flasken. Selvom der ingen garanti er for forholdet mellem pris og kvalitet, så reflekterer disse klassifikationer generelt meget godt, hvad man får for pengene i Bourgogne.

Rød Bourgogne kommer i mange stilarter, og selvom de fleste måske forbinder dem med lette og feminine vine, så fås de faktisk også i mere dybe, komplekse og maskuline udgaver. Fælles for stort set alle kvalitetsvine fra Bourgogne er dog, at de altid er indbegrebet af elegance, finesse og fløjlsagtig blød frugt med noter af jordbær, hindbær og skovbund. Et andet klassisk karaktertræk ved Pinot noir er, at vi har at gøre med vine, der er fattige på tanniner (garvesyre) men rige på syre. Dette bidrager til den bløde og friske stil, og rammer man den rigtigt, så er det intet mindre end ren elegance på flaske.

Lagring og madmatch

I Bourgogne har de også en evne til at bruge den helt rigtige mængde af fadlagring, typisk i form af 18 måneder på nye egetræsfade, som giver vinen et lille strejf af vanilje uden dog at overdøve vinens øvrige egenskaber. Dette er bl.a. en egenskab, som tillader rødvin fra Bourgogne at blive nydt lidt yngre end fx Barolo eller Bordeaux. 
Der er også vine fra 1. Cru og Grand cru, som kan gemmes i 5-10 år eller mere og stadig bevare deres ungdommelige friskhed, men dette afhænger i høj grad af årgangen, og så betaler man naturligvis derefter.

Vil man vide, hvad man skal servere sin røde Bourgogne til, så er det altid et sikkert match at kigge lokalt. Bourgogne er nemlig hjemstavn for noget af Frankrigs (hvis ikke verdens) lækreste gastronomi, og hvis der er noget gastronomien har lært os, så er det, at lokal vin og mad altid passer godt sammen.

Der er især to madelementer, som passer formidabelt med burgundisk Pinot noir, og det er fjerkræ og svampe. Fjerkræ kommer selvfølgelig i mange former, men en grillet kylling i ovnen eller den klassiske coq au vin er oplagte ledsagere til Pinot noir, hvor sidstnævnte jo også indeholder svampe. Af andre retter kan nævnes kanin, foie gras, lever og måske den mest oplagte, boeuf bourguignon. Derudover kan Pinot noir grundet dens lethed også serveres til fisk, hvis man er mere til rødvin end hvidvin.
Vive la France

Find lækkert fransk vintilbehør

Vild med vin

Dette indlæg er skrevet af vores helt egen vinekspert Loui, der har sin daglige gang i vores showroom i Hillerød. 

Loui vil løbende dele ud af sin store viden om vinens forunderlige verden, og vi tør godt love, at der kommer til at være noget for både nybegynderen og den garvede connoisseur.

Hvis du tørster efter mere vinnørderi lige nu og her, kan du også dykke ned i vores store arkiv af tidligere artikler.