>> Black Friday 2017 tilbud offentliggøres midnat <<

Information om vintønder

Før du køber vintønde

Overvejelser inden fadlagring af vin

Skal vinen fadlagres?

Det bliver gjort mange overvejelser og der skal tages mange beslutninger under fremstilling af en vin. Her vil vi beskrive nogle af de overvejelser man kan gøre, inden der investeres i kostbare egetræstønder til vinen.

Mange forbinder kvalitetsvin med vin, som har lagret på et egetræsfad. Sådan er det også i mange tilfælde, men der er også mange ting som skal tages i betragtning, fx:
En tynd og dårlig vin bliver ikke bedre af at blive lagret på fad. Hvorimod en vin af virkelig modne druer, en kraftig vin, en vin der allerede er god, -har potentiale til at vinde yderligere ved fadlagring.

Hvad gør et egetræsfad ved vinen?

Ved lagring på et egefad, reagerer vinen i en række kemiske processer med fadet. Resultatet bliver en mere holdbar og stabil vin med en mere fyldig, kompleks og koncentreret smag. Ligesom farven bliver styrket.

Fadet afgiver flere hundrede forskellige stoffer til vinen. Nogle af de vigtigste er tannin, sukker og vaniljeagtige stoffer.
Fadet har også en anden mere indirekte effekt. Fadet giver nemlig en langsom og kontrolleret iltning af vinen, hvilket er med til at afrunde og modne vinen. Iltningen sker både gennem træets overflade og gennem spunshullet.

Når vinen lagres på et fad sker der hele tiden en langsom fordampning, ligesom at træet suger af vinen. Derfor skal fadet jævnligt efterfyldes med den samme vin. Også ved denne proces iltes vinen. Ved fordampningen af vand og sprit, koncentreres vinen yderligere, og den friske og rå frugtsmag bliver blødere.

Egetræsfade kan både benyttes til hvidvine og rødvine. Dog er der visse typer af druer til hvidvine, som ikke er så egnet til fadlagring. Det vigtigste ved druen er, at den har en vis fyldighed og frugtpræg, således at vinen ikke "tørres ud" af egefadet. Det vil sige at smagsstofferne fra fadet overdøver druens smag. Det er derfor, at du kun skal bruge frugtige og kraftige vine til fadlagring på egetræsfade.

Skal det være fransk, amerikansk eller ungarsk eg?

Man kan købe egetræsfade af flere forskellige arter og oprindelse. Fransk eg til fadlagring er det mest udbredte i verden, og træet stammer fra skovene i det centrale Frankrig. 

Mange har tidligere ment, at fransk eg var det bedste og det eneste til fadlagring af vin, men i den senere tid har også østeuropæisk eg fundet indpas. Det er især den ungarske eg, dels fordi Ungarn har dygtige bødkere, men også fordi Ungarn har træ med en meget fin beskaffenhed og "smag". De ungarske tønder er der ud over markant billigere end de franske tønder. Amerikansk eg er også et godt og billigt alternativ, især hvis man ønsker en mere udpræget smag af vanilje fra fadet.

Det der ofte spiller en afgørende rolle for fadets påvirkning på vinen er, hvordan den er ristet. Når fadet bliver ristet ved brug af åben ild, sker der en kemisk omdannelse af stofferne i egetræets overflade. Jo mere den er ristet, jo mere vil det give en røget smag i vinen. Den mest anvendte type ristning, kaldes for "medium" (M).

Hvilken størrelse vintønde skal jeg vælge?

De fleste danske vinproducenter vil nok sige, at det kommer jo an på, hvor meget vin jeg har. Det er også rigtigt. Men har man vin i større mængder, er et fad på omkring de 225 liter det optimale. I en 225 liters vintønde er der det optimale forhold mellem overflade på træ og vin.

Mindre vintønder på 30, 50 og 100 liter kan også sagtens benyttes til fadlagring, man skal bare være opmærksom på, at der er en forholdsvis stor overflade af træ i forhold til mængden af vin, og derfor går processen med, at vinen tager smag af egetræsfadet noget hurtigere. Det er derfor vigtigt, at man løbende tager smagsprøver af vinen for at få den rette balance af fadsmag.

Ibrugtagning af vintønde

Klargøring af ny vintønde til anvendelse

Når vintønden leveres er træet helt nyt og der kan være lidt savsmuld og slibestøv i tønden. Dette kan være rart at få ud inden dine dyrebare dråber kommer i fadet.

Ligeledes er træ et naturmateriale som hele tiden arbejder, alt efter temperatur og luftfugtighed. Derfor skal træet "mættes" med vand, således at alle små sprækker lader sig tætne.

Det er lidt en smagsag om hvilken metode man syntes er bedst, men her er 2 muligheder. Nogen bruger udelukkende metode A, andrer udelukkende metode B, og nogle bruger begge metoder inden ibrugtagning. Men det er min erfaring at metode A er bedst til at tætne små revner.

Metode A:

1. Fyld tønden helt med koldt vand.

2. Efterlad tønden fyldt i 48 timer.

3. Tøm tønden, skyl den med frisk vand, og lad den tømme helt. Se efter om der kommer noget savsmuld ud når du tømmer den, ellers gentag med flere skylninger.

Metode B:

1. Fyld tønden med cirka 20 liter af meget varmt vand (175 ° F / 80 ° C).

2. Med tønden oprejst, rotér begge ender i mindst to hele omdrejninger. Proppen skal være på plads.

3. Placér tønden med prophullet nederst, ryk den fra side til side, så det gør det muligt for tønden at dreje vandet rundt. Gentag denne handling, således at tønden laver fire komplette omdrejninger. Fjern proppen og lad tønden tømme helt.

Hvad gør man, hvis utæthed opstår

1. Tøm tønden helt og lad den tørre i cirka en time med prophullet nedad.
2. Gentest tønden med metode B, som ses i "Tøndeforberedelse til øjeblikkelig anvendelse".
3. Tøm tønden, skyl den med frisk vand og lad den tømme helt.

Ibrugtagning af et brugt vinfad

Undersøg vinfadet for uønskede lugte - særligt om den lugter af eddike. Hvis du er i tvivl om vintøndens egnethed pga. lugten, så lad være med at anvende den. Du kan ødelægge din kostbare vin.

Derefter følger du proceduren i ”Klargøring af ny fadlagringstønde til anvendelse”.

Vintønder under brug

Husk at efterfylde med ”englenes andel”. Frekvens afhænger af flere faktorer bl.a. luftfugtighed og størrelsen på vinfadet. Start med at tjekke efter ca. 1 uge og find derefter din egen rutine. Hvis du spilder noget vin på vintønden, så tør det straks af, så det ikke tiltrækker fluer og misfarver vintønden.

Rengøring af brugte vintønder

Dette kan du gøre efter følgende metoder:

Metode A:

1. Skyl tønden flere gange med koldt vand, indtil lænsevandet bliver klart. Er tønden meget beskidt kan du bruge Soda. Skyl derefter med rigeligt vand.
2. Læg tønden med prophullet nedad, og lad tønden tørre helt.
3. Svovl med 10-20 gram svovlvæge pr. tønde. Svovl jævnligt ca. hver 4-6 uge.

Metode B:

1. Start med at skylle tønden med koldt vand og derefter med meget varmt vand (175 ° F / 80 ° C), indtil vandet bliver klart.
2. Læg tønden med prophullet nedad og lad den tørre fuldstændigt..
3. Svovl med 10-20 gram svovlvæge pr. tønde. Svovl jævnligt ca. hver 4-6 uge.

Bemærk: Vores tønder er ikke svovlet ved levering, da de er helt nye.

Små tønder kan med fordel rengøres i vand tilsat svovlpulver. ca. 1 gram pr. 5 liter vand.

Opbevaring af vintønder

1. Er det en ny vintønde der skal opbevares, kan du med fordel lade den stå indpakket i folie. En brugt vintønde skal helst kunne "ånde", pak den evt. ind i et gammelt tæppe eller andet, for at beskytte mod lyset.

2. Opbevar helst vintønder på et sted med følgende kendetegn:
Fugtighed på omkring 70-80%.
Fraværet af bevægelige luft strømme.
Svagt lys.
Dækket med et tæppe for at undgå unødig eksponering for UV-lys.

3. Efter en længere opbevaringsperiode, forberede vintønden ved hjælp af metode A, som ses i "Tøndeforberedelse til øjeblikkelig brug”.

4. Husk at svovle hver 4-6 uge. Bestil svovlvæger her.

Efter 1. års fadlagring

Påvirkningen fra tønden med hensyn til noter fra egetræet vil aftage efter 1. års lagring. En tommelfingerregel er, at vinen skal have dobbelt så lang tid på 2. års lagringen, hvis man ønsker at få samme intensitet som 1. års lagring. Alternativt kan man supplere med egechips. Du kan bestille egechips her.

Hvis tøndebåndene falder af

Når træet tørrer ud på en tønde er det helt normalt at tøndebåndende kan glide af (normalt er de jo beregnet til vin som holder dem fugtige). Så når en tønde står indendørs hvor der typisk er tørt i luften, så kan vi anbefale, at man giver tøndebåndende nogle skruer ind i træet, så de ikke risikere at falde af igen.

Man kan nemt sætte tøndebåndende på igen ved (i dette tilfælde at vende tønden) at banke dem ned med en hammer, og evt. bruge en stor skruetrækker til at kunne ramme båndende med. Hvis man så gør tønden våd ved fx at oversprøjte den med vand, så udvider træet sig, og spænder ud på tøndebåndene, så de sidder godt fast igen.

Hvis en tønde står udendørs vil det sjældent være et problem at tøndebåndende falder af.