Vinkælder indretning
Bliv kontaktet
Lad vores indretningskonsulenter kontakte dig gratis og uforpligtende inden for 1-2 hverdage ved at udfylde felterne nedenfor.
Din vinopbevaring
Drømmer du om din egen vinkælder eller et helt fantastisk vinrum et sted i dit hjem, hvor du kan opbevare din vin under optimale forhold? Hvor vinen er beskyttet mod temperatur- og fugtighedsudsving, for meget lys og andre eksterne påvirkninger.
Er du mon så heldig at have en kælder eller skal din vin opbevares i køkkenet, det ekstra børneværelse, garagen, vitualierummet eller et andet godt sted? Uanset hvilket rum du vil benytte, har vi erfaring og ekspertise i at indrette rummet til den optimale vinopbevaring med alt fra vinreoler, vinkøleskabe, hyggekroge, eller lige hvad du måtte ønske.
Læs mere om, hvad vi kan tilbyde dig og prøv vores gratis indretningsværktøj.
Hjælp til indretningen eller gør-det-selv?

Vil du have inspiration og fagligt velfunderede indretningsforslag? Vi står klar med erfarne specialister, der i tæt samarbejde med dig udvikler den helt perfekte løsning til dig og dine flasker.
Vores indretningskonsulent, Morten, er en sand mester med alverdens kreative idéer i baghånden. Send os en forespørgsel via vores kontaktformular, hvor du angiver dine rummål og eventuelt hvilken slags indretning, du er interesseret i. Så udarbejder vi et forslag til dig i vores indretningsværktøj. Det er ganske gratis og uforpligtende.
Der er ingen grænser for hvilke indretningsformer, vi kan hjælpe dig med. Vil du have sparring til dit køkken, et kontor eller et vinrum i garagen? Er der vinkøleskab, reoler og eksklusiv stemning på din ønskeliste? Vi er klar til at hjælpe dig og din vinglæde. Leveringstiden fra forespørgsel til den endelig opstilling hjemme hos dig kan variere alt efter projektets omfang. Vi har dog de fleste varer på lager, og kan derfor i mange tilfælde levere i samme uge.
5 gode råd, når du skal indrette med vin
1. Lokation
Et godt sted at starte er at overveje, hvor i dit hjem, du gerne vil placere alle dine dyrebare flasker. Hvis de skal være lige ved hånden, så er køkkenet eller stuen måske det rette sted. Det kan også være, at der lige er det perfekte spot i garagen, eller måske det ekstra gæsteværelse. Mulighederne er mange, for man behøver ikke en hel slotskælder for at kunne lave et lækkert vinrum.
2. Overvej dine behov
Så snart du har styr på, hvor i hjemmet du vil opbevare din vin, er det en god ide at tænke dine konkrete behov igennem. Hvor mange flasker regner du f.eks. med at skulle opbevare? Her er det vigtigt ikke blot at se på størrelsen af din nuværende vinsamling, men også tage fremtidige køb med i betragtning. Overvejelser omkring køling bør også indgå i din beslutningsproces. Hvis du vil etablere et helt vinrum med flotte vinreoler, kan et decideret køleanlæg være en god løsning. Det er også muligt at kombinere vinreoler med opsætning af et flot vinkøleskab.

3. Design
Nu kommer vi til den lidt sjovere del af processen, nemlig selve designet på din vinindretning. Hos Wineandbarrels fører vi et bredt sortiment af vinreoler og vinkøleskabe, og der er noget for enhver smag. Et godt sted at starte er Wineandbarrels.com, hvor du kan opleve hele udvalget, og så står Morten naturligvis også klar til at rådgive dig, så I sammen kan finde den helt rigtige løsning til dig.
4. Budget
Vi kommer naturligvis ikke udenom, at der også er noget, der hedder økonomi. Her er det vigtig at holde sig for øje, at meget kan opnås, selv med et mindre budget. Bare sådan en ting som valg af træsort til dine vinreoler, kan have stor betydning for projektets endelig pris. Et nyt vinrum behøver ikke koste en hel vingård!
5. Prøv vores indretningsværktøj
Har du fået blod på tanden til at gå i gang med din helt egen vinindretning, så kan du prøve vores smarte indretningsværktøj, hvor du kan skabe flotte designs ud fra dine egne behov, smag og rummål. Du er også meget velkommen til at kontakte vores indretningskonsulent Morten, der med kyndig hånd, kan guide dig igennem hele processen.
Klik her for at blive kontaktet
Lad os gøre arbejdet – få en totalløsning på din vinkælder

Foretrækker du den komplette løsning, hvor vi tegner, indretter og monterer. Det kan vi nemt klare.
Ud over konceptudvikling og designforslag fra vores indretningskonsulent kan vores dygtige montør også klare levering og montering, så skal du ikke gøre andet end at læne dig tilbage, og nyde synet af din vinkælder som tager form.
Vi har lang erfaring med inventar til opbevaring af vin. Vores fagfolk er specialister i indretning af vinopbevaring til private, restauranter, hoteller, caféer, vinbutikker og andre steder.
Mød vores indretningsekspert
Morten Østergaard er vores in-house æstetiker med solidt fagligt fundament som indretningskonsulent. Han finder stor glæde i at hjælpe folk med indretning, hvor funktion og form går hånd i hånd. Det er vel dybest set selve definitionen af godt design - og den slags har Morten styr på.
Ofte kommer folk til os med en forestilling om, hvordan de skal indrette sig. Efter at jeg præsenterer dem for de mange muligheder, der findes baseret på målene på deres rum, kommer der mange aha-oplevelser,” siger han.
Sammen med kunden tager Morten vores unikke indretningsværktøj i brug for at skabe en skræddersyet løsning. Det hele klares fra hans skrivebord midt i vores butik i Hillerød, elektronisk eller via telefonen.
”Jo flere informationer, jeg får tilsendt, desto bedre kan jeg ramme plet. Det bedste er at sende billeder og mål af det pågældende rum. Meget hurtigt finder vi i fællesskab frem til det perfekte vinrum,” siger han og tilføjer, at indretningsværktøjet desuden er perfekt til folk, der godt kan lide at nørkle i ro og mag hjemme ved computeren.
» Morten - Indretningsekspert og møbeldesigner
Design og indret selv din egen vinkælder
Med vores online-værktøj til indretning kan du også selv indrette din nye vinkælder eller vinrum. Værktøjet er nemt og enkelt at bruge, og lader dig hurtigt designe en færdig løsning. Det hele foregår online i din browser, og du behøver derfor ikke installere noget på din computer. Prøv vores online indretningsværktøj gratis.
Sådan fungerer vores online design-værktøj
Du begynder med at angive målene på rummet, du gerne vil have din vinopbevaring i. Vælg om du har en eller fire vægge. Vælger du fire vægge, indtaster du dybde, højde og bredde. Herefter kan du vælge at skifte farve/type på gulv og vægge – sådan at du finder noget, der ligner, det du har eller gerne vil have i din færdige vinkælder.
Du vælger den vinreolserie, du vil indrette med nede i venstre hjørne, og herefter trækker du bare de moduler ind på siden, som du vil indrette med. Fortryder du et valg, så markerer du bare vinreolen og trykker på skraldespanden til højre. Vær opmærksom på, at når du stiller en vinreol op til et hjørne, vil den kaste en skygge ind på næste vægs hjørne. Det fortæller dig, hvor meget den fylder i dybden og dermed tager plads fra næste væg. Så start med den næste vinreol, der hvor skyggen stopper.
Når du er færdig med at indrette, har du mulighed for at gemme billedet som en PDF-fil. Ligesom du også kan lægge dit design over i indkøbskurven i shoppen, hvor du så kan se den totale pris evt. inkl. levering, samt bestille. Har du spørgsmål til brug af værktøjet, er du selvfølgelig altid velkommen til at sende en mail eller ringe til os.
Bliv kontaktet
Lad vores indretningskonsulenter kontakte dig gratis og uforpligtende inden for 1-2 hverdage ved at udfylde felterne nedenfor.
