Interview: Vinkælderen-auktioner.dk

oprettet d.

Interview: Vinkælderen-auktioner.dk

Interview: Vinkaelderen-auktioner.dk

Thomas Holst er en af stifterne bag Vinkaelderen-auktioner.dk, der er en online-platform for handel med kvalitetsvin, hvor vinentusiaster kan købe og sælge de dyrebare dråber til fair priser. Vi har talt med Thomas om historien bag Vinkaelderen-auktioner.dk og hans egen baggrund inden for vinens verden. 

Hvad er Vinkaelderen-auktioner.dk?

Vinkaelderen-auktioner.dk er en privat hobbyvirksomhed, der udspringer af vores (de to stiftere, red.) behov for en mere transparent online-platform for handel med vine end hvad vi synes er tilfældet med de mere traditionelle auktionshuse. Platformen er drevet af folk, der virkelig brænder for god vin og vi ønsker at give andre vinentusiaster mulighed for at få adgang til kvalitetsvin til rimelige, og gennemsigtige, priser. Vinkælderen-auktioner.dk blev stiftet som en non-profit platform i sommeren 2019 og har i dag over 1000 medlemmer.

 

Hvilke vine kan man købe hos jer?

Det er medlemmerne af Vinkaelderen-auktioner.dk, der sætter deres egne vine til salg på platformen, så i pricippet er det kun deres fantasi og passion, der sætter grænser for hvilke typer vin man kan købe. Det kan for eksempel være vine de selv har indhentet fra udlandet, eller måske lige frem selv dyrket. Vi har haft vine helt tilbage fra 1920erne til salg og vi kommer også vidt omkring geografisk. Selv er jeg meget glad for franske vine, ikke mindst modne vine fra Bordeaux, der har mange fine smagsnuancer.

 

Hvad er din egen historie inden for vinens verden?

Min passion for vin startede tilbage i 1990erne, hvor jeg var hos ISO på Vesterbrogade i København. Den flaske, der startede hele rejsen var Torres Mas La Plana Black Label fra 1997, som på det tidspunkt var den bedste vin jeg nogensinde havde smagt. Jeg er i dag 40 år og arbejder som fødevarekonsulent, men min passion for vin har været med lige siden dengang. Jeg mødte Piet, der er min partner i Vinkaelderen-auktioner.dk, på et vinforum og vores venskab og fælles interesse for vin udviklede sig til det, der i dag er mødested, og handelsplads, for en bred skare af vinentusiaster.

Hvordan opbevarer du din vin, og har du et godt råd til andre, der gerne vil i gang med deres egen vinsamling?

Jeg er i den heldige situation at have en vinkælder, der altid holder en temperatur på 10-12 grader, hvilket gør at vinen holder sig bedre og ikke modnes så hurtigt. Det er naturligvis ikke alle, der har adgang til en decideret vinkælder, men alternativt kan et godt vinkøleskab være en rigtig god løsning. Gerne et der kan holde en stabil temperatur på ca. 10-12 grader. Hvis man holder af at drikke ældre vine, kan man med fordel lade flasken stå oprejst i en uges tid inden man skal drikke den, således at vinen kan "falde til ro", bundfaldet falder ned og proppen bliver nemmere at trække op. Ældre vine serveres i øvrigt bedst på 10 grader. 

 

Hvilket råd vil du give til en nybegynder når det kommer til servering af vin?

Husk at ilte din vin! Det er meget vigtigt. Brug et stort glas og sørg for at ilte din vin inden du drikker. Hæld ikke for meget op i glasset. Et stort glas med en lille mængde vin giver de bedste oplevelser. Drik også meget gerne Champagne af et glas med en bred overflade. Selv Champagne kan tåle at blive iltet for at fremhæve smagen.

 

Apropos Champagne kan jeg i øvrigt varmt anbefale at drikke den sammen med and. Det er en fantastisk smagsoplevelse, som ikke mange kender til, men det er den perfekte sammensætning af smagsnuancer. Salt, syre og sødme. Tør Champagne eller Rose Champagne står perfekt til saltet and med brun sovs. Husk det til jul! 

 

 

Er du selv blevet tændt på at købe og sælge vin, til rimelige priser og på en transparent online-platform, så kig forbi Vinkaelderen-auktioner.dk.

 


Kommentar(er) 1

  • Frank
    Frank

    -

    Svar

Skriv din kommentar

 

Vær først i køen til eksklusiv information om nye produkter og attraktive tilbud!

 
Du kan sammenligne op til 3 produkter
Sammenlign
MAX 3 enheder
Antal flaskerAntal flasker
FlasketypeFlasketype
KølezonerKølezoner
Energi /kwhEnergi /kwh
PlaceringPlacering
Støjniveau (dB)Støjniveau (dB)
Antal hylderAntal hylder
HøjdeHøjde
BreddeBredde
DybdeDybde
Vendbar dørVendbar dør