Er vin sundt?

oprettet d.

Er vin sundt?


Tørre facts versus udtalelser

Lad os få det afklaret en gang for alle; er vin sundt eller usundt?

Der er gennem de sidste mange år blevet lavet utallige mange artikler, og der er lavet mange forskellige undersøgelser på verdensplan om, hvorvidt vin er sundt for os eller ej. Det er svært at vælge, hvad man skal tro på!

Derfor handler dette blogindlæg om vin, og dens sunde egenskaber versus de mindre gode. Der er nemlig flere sider af samme sag, når det kommer til vin og sundhed.

Her er hvad vi har fundet …

Er et glas vin ligeså godt som en times træning i fitnesscentret?

I april måned bragte Huffington Post denne udtalelse; “A Glass Of Red Wine Is The Equivalent To An Hour At The Gym, Says New Study”.

Det er ikke helt forkert, MEN: Udtalelsen referer til en undersøgelse foretaget tilbage i 2012. Forskeren Jason Dyck testede kemikaliet resveratrol (som er fundet i vin). Resultatet viste, at dette stof forbedrede den overordnede sundhed hos inaktive rotter. Dog var dosisen 100 til 1000 gange størrelsen af et glas vin.

Derfor er der slet ikke nok helbredsmæssige fordele at hente i et enkelt glas vin, og mere vil have andre skadelige virkninger på kroppen. Desværre!

Kan vin hjælpe dig til en øget fedtforbrænding?

Muligvis, men kun bestemte vintyper.

I februar 2015 viste en undersøgelse fra Oregon State University en sammenhæng mellem en sjælden rødvin og vægttab. Dog skal der laves flere undersøgelser for at resultaterne er helt sikre.

I undersøgelsen blev en bestemt type af vinsyre, som hedder ellagsyre, givet til overvægtige mus. Resultatet viste, at denne medvirkede til at dannelsen af fedtceller i leveren skete langsommere. Dermed fik musene en bemærkelsesværdig højere fedtforbrænding. Selvom det jo er helt fantastiske resulater, så er der lige et lille men – stoffet, som blev brugt, findes kun i vintypen Red Muscadine, som udelukkende dyrkes i det nordøstlige USA, primært Georgien.

Ekstra tip: Stoffet ellagsyre findes også i vin, der har været lagret i egetræ. Du kan evt. lagre din egen vin i en af vores egetræstønder.

Øger vin hjertets sundhed for de som træner regelmæssigt?

Måske. Resultaterne frem til nu er yderst lovende.

Saftige nyheder for vin-elskere, som træner regelmæssigt. Udtalelsen er baseret på en undersøgelse, som blev offentliggjort i 2014. Undersøgelsen blev foretaget med 146 testpersoner i Tjekkiet gennem en 1-årig periode. Formålet var at se om vin forhøjede indholdet af det gode kolestorol (HDL), som nedsætter risikoen for kredsløbssygdomme. Ifølge undersøgelsen øger hverken rød- eller hvidvin indholdet af HDL i blodet. Dette går imod mange tidligere resulater, og er for mange lidt af en skuffelse. Overraskende viste det sig til gengæld at personer, som trænede 2 gange eller mere om ugen havde en forøgelse af HDL og en nedsættelse af LDL (det dårlige kolestorol, som kan føre til bl.a. blodpropper). Dog skal der laves flere undersøgelser med forskellige kontrolgrupper, inden resultaterne er helt sikre. Men for en sikkerheds skyld – træn først, og nyd derefter et glas skøn vin med god samvittighed.

Reducerer rødvin blodtrykket?

Vine uden alkohol gør – men alkoholiske vine gør ikke.

Rødvin har genenem de sidste 30 år været kendt for at skulle være godt til at nedsætte forhøjet blodtryk. Nu viser det sig, at det kun er den alkoholfrie vintype der rent faktisk har denne gode egenskab. I 2012 blev der lavet en undersøgelse der sammenlignede gin, rødvin og ikke-alkoholiske rødvines indvirkning på 67 mænd i risikogruppen for kredsløbssygdomme. Resultatet viste, at de alkoholfrie rødvine havde gode indvirkninger, og mindskede blodtrykket på mændene, sammenlignet med de andre grupper.

Nedsætter vin risikoen for kræft?

Måske. Der er brug for flere undersøgelser.

Flere forskellige typer antioxidanter findes i bestemte vintyper, som muligvis kunne have kræftbekæmpende fordele. Den sidste nye undersøgelse på området, blev offentliggjort af Cancer Biology and Medicine i 2014. Igen er det dog kun i muscadine druen, de gode egenskaber er blevet fundet. De er bevist at skulle have en forebyggende virkning på bl.a. prostata-, bryst-, tarm- og hudkræft. Men igen – flere undersøgelser skal foretages inden man er helt sikker på de gode egenskaber.

 

 

Konklusion: Nyd din vin med måde, og fordi det gør dig glad!

Her er nogle helt enkle råd at overveje, når du nyder din vin;

Drik vin, fordi du absolut elsker det

Vær altid en smule skeptisk ifht. ny information om vin og helbredende egenskaber, når det kommer til medierne

Drik med måde (max. 1 genstand om dagen for kvinder og 2 for mænd)

Nyd vinen i godt selsbab.

 

SKÅL PÅ VIN OG SUNDHED!

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar

 

Vær først i køen til eksklusiv information om nye produkter og attraktive tilbud!

 
Du kan sammenligne op til 3 produkter
Sammenlign
MAX 3 enheder
Antal flaskerAntal flasker
FlasketypeFlasketype
KølezonerKølezoner
Energi /kwhEnergi /kwh
PlaceringPlacering
Støjniveau (dB)Støjniveau (dB)
Antal hylderAntal hylder
HøjdeHøjde
BreddeBredde
DybdeDybde
Vendbar dørVendbar dør