Vild med vin: Hvad drikker vi til stenbiderrogn?

Oprettet d.

Vild med vin: Hvad drikker vi til stenbiderrogn?

Hvad drikker vi til stenbiderrogn?

Det perfekte match mellem mad og vin er en lige så stor videnskab, hvis ikke større, som matchet mellem en gin/tonic og dens garnish (og jeg holder MEGET af gin/tonic). I denne første udgave af vores nye vinblog ”Vild med vin” tager jeg udgangspunkt i en af februars sæsonretter, stenbiderrogn, og kigger på, hvilke vine der gør sig godt hertil.
 

Tilbehøret gør forskellen

Stenbiderrogn er i sig selv relativ enkel i sit udtryk, og det er først, når man tilsætter sit favorittilbehør, at der kommer strengere krav til vinen.

Som udgangspunkt skal der en frisk og let hvidvin uden fadlagring til. Hvidvinen kan rense munden efter den lettere klistrede og æggeagtige konsistens efterladt af rognen.

Tilsætter man derefter det klassiske tilbehør i form af blinis, æggeblomme, cremefraiche, rå rødløg mm., kan man med fordel gå efter lidt mere komplekse vine. Dette kunne fx være en fransk eller chilensk Sauvignon blanc, en tør Riesling fra Tyskland eller en Chenin blanc fra Loire.

 

Oplev vores store udvalg af vinglas til alle typer vin her

 

 

Stenbiderrogn og bobler

Champagne og stenbiderrogn er bedste venner. Kulsyren fra champagnen virker i sig selv som en naturlig mundrenser, og de fleste champagner har også krop og dybde nok til at kunne modstå det cremede fra æggeblommen. Syren fra den mousserende vin komplimenterer ydermere den lette syre i cremefraichen.

Rækker pengepungen ikke lige til champagne, så kan en tør crémant eller cava også sagtens gå an.

 

Se vores udvalg af champagnetilbehør her

 

 

 

Vild med vin

Dette indlæg er det første i en række af artikler skrevet af vores helt egen vinekspert Loui, der har sin daglige gang i vores showroom i Hillerød. 

Loui vil løbende dele ud af sin store viden om vinens forunderlige verden, og vi tør godt love, at der kommer til at være noget for både nybegynderen og den garvede connoisseur.

Hvis du tørster efter mere vinnørderi lige nu og her, kan du også dykke ned i vores store arkiv af tidligere artikler.

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar

 

Vær først i køen til eksklusiv information om nye produkter og attraktive tilbud!

 
Du kan sammenligne op til 3 produkter
Sammenlign
MAX 3 enheder
Antal flaskerAntal flasker
FlasketypeFlasketype
KølezonerKølezoner
Energi /kwhEnergi /kwh
PlaceringPlacering
Støjniveau (dB)Støjniveau (dB)
Antal hylderAntal hylder
HøjdeHøjde
BreddeBredde
DybdeDybde
Vendbar dørVendbar dør