Derfor gemmer man vin

oprettet d. under Mini vinskole

Derfor gemmer man vin

 

 

Vin er til for at blive drukket. Bare ikke altid lige med det samme. Med mindre, der er en grund til det. Og det er der ofte.

Sådan ca. 97 procent af al vin på markedet er skabt til at blive drukket indenfor tre til fem år efter produktionsåret. Nogle mener, at det tal er helt oppe på 99 procent i dag. Uanset hvad, er det en meget lille del af den enorme vinproduktion, der har gavn af at ligge på langs i flere år.

Vin er et af de eneste fødevareprodukter, der kan ændre sig til det bedre ved yderligere lagring efter produktion og salg. Selv om vin er en fødevare, der kan blive fordærvet, kan komplekse kemiske reaktioner mellem sukkerstoffer, syrer, tanniner og ilten i en vin over tid ændre dens aromatiske sammensætning og udtryk.

Vinen kan komme til at smage på en måde, som kun lagring over tid kan frembringe. Det er vi mange, der godt kan lide, og derfor gemmer vi nogle af vores vine.

 

 

 

 

 

Man ved aldrig

En anden væsentlig årsag til at gemme sin vin, er at man heldigvis aldrig ved, hvornår man står og får brug for en god flaske bobler for eksempel. Lige præcis bobler, er jo generelt noget, man, ligesom med udstyret, ALDRIG må gå ned på, men pointen her er, at det er praktisk at have et lille lager med lidt af hvert.

Det er rart at have et udvalg af hverdagsvine klar til at blive åbnet. Det er en god idé med et bredt udvalg, hvis man ikke lige ved, hvad menuen står på, eller hvis man er nysgerrig efter at smage meget forskelligt vin for at udvide horisonten.

Selv om det meste vin er beregnet til konsum inden for fem år, er det ikke ensbetydende med, at det skal drikkes med det samme. Mange flasker inden for dette segment, vil stadig udvikle sig inde for denne tidsramme. Faktisk er det ganske sjovt og lærerigt at følge en kasse på 6 eller 12 flasker af den samme vin over en periode på tre til fem år. Smag på en flaske hver tredje-fjerde måned og følg udviklingen. Sådan et eksperiment kan man sagtens udføre med flasker til 80 til 100 kroner. Spørg din vinhandler om vine, der kan anbefales til sådan en leg.

 

 

 

Langtidslagring – et langsomt projekt

Når det kommer til langtidslagring, hvor flaskerne ligger i længere tid end fem år, så har vi at gøre med flasker i et højere prisleje og af en højere kvalitet end konsumvinene, som vil blive dårlige eller bare uinteressante og miste al smag efter så lang tid.

Igen er det sjov øvelse at følge en vins udvikling. Blot er perioden meget længere. Og igen er det en rigtig god idé at alliere sig med sin vinhandler for at finde vine, der vil belønne dig for tålmodigheden.

Der er noget helt særligt over at smage en gammel flaske vin. Udover det nærmest mytisk-romantisk-andægtige aspekt ved at smage noget, der er så gammelt, så smager en gammel vin bare helt anderledes end en ung vin. Desuden føles det næsten som om, at flasken er gratis, hvis du købte vinen for ti år siden. Det beløb er jo for længst glemt og afskrevet.

Det sjoveste er at kombinere de to måder at gemme vin på. Man ved aldrig hvornår, der opstår en lejlighed til at åbne en god gammel flaske med en god gammel ven.

 

Ønsker du at langtidsopbevare vin, som du sætter pris på, anbefaler vi, at du opbevarer vinen i et vinkøleskab til formålet. Har du en kælder uden for meget lys - og gerne med lidt fugt - kan du lige så fint benytte en af vores vinreoler

 

 

Skål og god fornøjelse.

 

 

 

 

 

 

 

 

Michael Kahr Jørgensen

Sommelier

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar

 

Vær først i køen til eksklusiv information om nye produkter og attraktive tilbud!

 
Du kan sammenligne op til 3 produkter
Sammenlign
MAX 3 enheder
Antal flaskerAntal flasker
FlasketypeFlasketype
KølezonerKølezoner
Energi /kwhEnergi /kwh
PlaceringPlacering
Støjniveau (dB)Støjniveau (dB)
Antal hylderAntal hylder
HøjdeHøjde
BreddeBredde
DybdeDybde
Vendbar dørVendbar dør