Tema & vine

Det vigtigste ved en vinsmagning er utvivlsomt selve vinene, og både typerne samt antal skal der naturligvis være styr på i forvejen. Når det kommer til antal, er der som sådan ikke noget korrekt antal eller min./max. antal, men det giver selvsagt sig selv, at jo flere flasker des længere tid tager smagningen. Oftest set vil antallet dog til en vis grad blive afgjort af det overordnede tema, som alt andet lige vil byde på både muligheder og begrænsninger. Fx kan man sige, at franske vine eller franske rødvine måske bliver for bredt et emne, men Pinot noir fra de forskellige appellationer i Bourgogne eller Barolo fra ti forskellige producenter i La Morra er mere overskueligt, og så vil der være en klar rød tråd gennem hele smagningen.

Hvis man vælger et mere forskelligartet tema med forskellige vine fra forskellige lande, er det også fordelagtigt at tænke på rækkefølgen. Her kan man med fordel bygge smagningen op, ligesom man ville arrangere forskellige retter til en middag, dvs. starte med boblerne, gå videre til de lette hvidvine, dernæst de mere fede og komplekse hvidvine, så til rødvinene ligeledes startende med de lettere af slagsen og slutte af med dessertvinene, portvin, mm.

Lad sanserne tale

Helt lav praktisk, er det en god idé at betragte en vinsmagning som en sanseoplevelse. For selvom teori, producenter, kommuner, druer, mv. er vigtigt, så handler det jo i sidste ende om at få en på opleveren og nyde noget god vin under de rette forhold. Vin handler nemlig om mere end bare at smage, og her bliver ens øjne og næse behjælpelige. Allerede inden man tager den første tår af vinen, kan man holde øje med vinens viskositet (tekstur) og farve og prøve at vurdere, om der er tale om en kraftig vin, samt hvor gammel vinen kan være. En kraftig vin vil typisk ”afsløre” sig selv i form af heftige gardiner, som fremkommer på indersiden af glasset, når man slynger vinen rundt.

Vinens alder kan man snævre sig ind på ved at holde sit glas på skrå og betragte vinens farve på overfladen mod indersiden af glasset. Hvis farven er blålig/lilla, er der typisk tale om en yngre vin (under fem år), og hvis den er mørkere eller mere brun/grumset, kan der være tale om en betydeligt ældre vin.

Tilsvarende kan ens næse hjælpe med at vurdere, om der er tale om en syrerig vin (ofte i form af citrusnoter), eller en meget fadlageret vin med tydelige duftnoter af egetræ og vanilje. Derudover er der naturligvis nogle vine, som har klassiske dufttræk, som fx kirsebær i Sangiovese-druen eller peber i Syrah/Shiraz-druen.
 

Gå ikke ned på udstyr

En vinsmagning kan kræve en del udstyr afhængigt af, hvor meget man vil gøre ud af den. Glas giver sig selv, men hvilke glas? Hvis man tager udgangspunkt i en smagning med flere forskellige vine (inklusiv mousserende vine) og ikke vil skifte glassene ud, hver gang man skifter vintype, er man nødsaget til at gå på kompromis med glastypen og vælge et glas, som bliver brugt under hele smagningen. Dette vil typisk være et såkaldt smageglas eller universalglas og kan sagtens bruges til champagne såvel som kraftige Bordeauxvine på Cabernet sauvignon.

Er man ude i en decideret blindsmagning, hvor end ikke vintypen afsløres på forhånd, så findes der også sorte vinglas, som virkelig sætter smags- og duftsanserne på arbejde. Disse glas er oplagte, hvis man fx vil teste teorien om, at kold rødvin kan snyde en til at tro, at der er tale om en hvidvin. Omvendt hvis man på forhånd har besluttet sig for, at smagningen udelukkende skal bestå af Pinot noir fra Bourgogne, så er bourgogneglas naturligvis oplagte.

Et andet værktøj til afholdelse af en blindsmagning er en såkaldt flaskesok/skjuler. Udover at skjule etikken på flasken kan den også hjælpe med at skjule på flaskeformen, så man ikke på forhånd har en forudindtaget holdning om, hvorvidt vinen er fra Alsace eller Bourgogne.

Ved de fleste professionelle smagninger vil der være opsat spytspande, og dette kan naturligvis have sine fordele, hvis der skal smages over 100 vine, upåagtet om man er i bil eller ej. Spytspande kommer i forskellige størrelser, men typisk vil man have en spytspand per bord eller, hvis det er et stort bord, så nok til, at de er inden for alle de deltagendes rækkevidde.
Det er naturligvis også nødvendigt med en god oplukker, men det behøver ikke at være en fancy en af slagsen, og i langt de fleste tilfælde vil en almindelig tjeneroplukker fungere glimrende. Dér, hvor det kan være en fordel med en mere avanceret oplukker er, hvis der er tale om meget gamle vine med skrøbelige korkpropper, som er blevet for tørre og begyndt at smuldre.
 

Forberedelse

Der er en række tiltag, som man kan tage for at være bedst muligt forberedt til en vinsmagning. Hvis der er tale om en blindsmagning, kan man med fordel benytte sig af et duftsæt, hvor man kan træne karaktertrækkene ved forskellige og typiske duftnoter i vine. Derudover kan det være sjovt og lærerigt at læse op på de relevante druer og områder, hvis man kender temaet på forhånd.

Men mere lavpraktisk så er det fordelagtigt at have styr på, om en eller flere af vinene skal dekanteres eller iltes inden smagningen og hvilke temperaturer, som de respektive vine skal serveres på. Sidstnævnte kan din lokale vinhandler hjælpe dig med, da der kan være stor variation selv blandt hhv. rød- og hvidvine ift., hvilken temperatur der er bedst egnet. Fx vil en Pinot noir fra Bourgogne typisk skulle serveres på en lavere temperatur (12-16 grader) end en Zinfandel fra Californien (16-20 grader), ligesom en fadlagret Chardonnay gerne må serveres mindst 4 grader varmere end en Vinho Verde fra Portugal. Ligeledes kan de bedre champagner også serveres mere tempereret end Cava og Prosecco.

Iltning og dekantering afhænger ligeledes af den individuelle flaske, men typisk vil en dekantering være nødvendig, hvis der er tale om en ældre vin med risiko for bundfald. Her går en dekantering ind og filtrerer bundfaldet fra, så man kun står tilbage med den rene vin. Iltning handler om at give vinen luft og er oftest mere relevant for yngre vine, hvis de fx er for unge til at drikke. Omvendt er det ikke altid fordelagtigt for ældre vine (min. ti år) at blive iltet, eftersom vinen kan begynde at oxidere ved for meget luftkontakt.

En iltning kan tage alt fra en time og op til fire afhængigt af vinen, og også her giver det mening at spørge sin vinhandler til råds. Typisk vil det dog være de tanninrige vine som Barolo og Ribera del Duero, som har brug for at åbne sig lidt op ved hjælp af iltning. Det er også værd at understrege, at iltning ikke behøver ske på en karaffel, men kan foregå i enhver form for beholder (fx en magretheskål) med en bred overflade. Det betyder samtidigt, at det ikke hjælper blot at åbne for vinflasken og lade den stå, da der i sagens natur vil komme meget lidt luft ned til vinen via flaskehalsens smalle åbning.

Find inspiration til din næste vinsmagning her

Vild med vin

Dette indlæg er skrevet af vores helt egen vinekspert og kommunikationsspecialist Loui, der har sin daglige gang i vores marketingsafdeling i Hillerød.

Loui vil løbende dele ud af sin store viden om vinens forunderlige verden, og vi tør godt love, at der kommer til at være noget for både nybegynderen og den garvede connoisseur.

Hvis du tørster efter mere vinnørderi lige nu og her, kan du også dykke ned i vores store arkiv af tidligere artikler.