Guide: Sådan vælger du det bedste vinkøleskab

oprettet d. under Guide vinkøleskab

Guide: Sådan vælger du det bedste vinkøleskab

Den ultimative guide til at vælge det bedste vinkøleskab

Når du træder ind i en butik, vil du som oftest have en kyndig ekspedient, der vejleder dig til det rigtige køb. Det samme kan være svært via internettet.

Når du har læst denne guide om valg af vinkøleskabe, vil du være i stand til at vælge det helt rigtige vinskab. Guiden hjælper dig til at besvare de mest centrale spørgsmål, som du bør have med i dine overvejelser. 

Hvorfor vinkøleskab? 

Hvorfor skal du overhovedet have et vinkøleskab? Medmindre, du har adgang til en dyb kælder med stabil temperatur året rundt, er et vinskab det bedste, du kan gøre for din vin.

Til forskel fra et traditionelt køleskab, holder og fordeler et vinkøleskab temperaturen bedre og mere stabilt.

Når du skal passe på dine mest skattede vine er en stabil temperatur essentielt. Det samme gælder UV-stråling og rystelser, som helt bør undgås. Et godt vinkøleskab holder styr på alle tre ting gennem et computerstyret system til temperaturkontol, glaslåger med UV-filter og silikoneophængte kompressorer.

Vil du udstyrsnørde den hele vejen, kan du med fordel kigge efter et vinkøleskab med aktiv luftbefugtning.

 

Se alle vores vinkøleskabe

Antal kølezoner - et vinskab med en eller to temperaturzoner?

To typer vinkøleskabe. En temperaturzone eller to temperaturzoner. Klik for at se alle vinskabe med en zone.

Ønsker du at lagre og modne din vin i lang tid, holder og udvikler vinen sig bedst ved en fast og stabil temperatur på 12-14 grader celsius. Det gælder både rød, hvid, rosé, mousserende og dessertvin. I dette tilfælde vil et vinkøleskab med en enkelt temperaturzone være tilstrækkeligt. Går du efter langtidsopbevaring, kan du med fordel kigge i vores kategori vinopbevaringsskabe.

Er formålet ikke langtidsopbevaring, men derimod et ønske om altid at have vinen servingsklar ved den rette temperatur, anbefaler vi et vinkøleskab med to kølezoner. På denne måde kan du holde dine vine klar ved forskellige temperaturer:14-16 grader celsius til de røde vine, samt 6-8 grader celsius til hvid, rosé, bobler og sågar øl. 

 

Se alle vinskabe med to zoner

Placering af vinkøleskabet

Hvor skal vinkøleskabet stå? Du ved det måske allerede. Hvis ikke, så bør du tage dette med i grundig overvejelse, når du er på udkig efter et vinskab. 

Groft sagt, kan du inddele placeringen af et vinkøleskab i tre kategorier: Fritstående, til indbygning samt integrerbare vinkøleskabe. For alle vinkøleskabe, uanset placering, er der en gylden regel: luftcirkulation. Skabet skal kunne suge frisk luft ind i bunden fortil, og det skal kunne komme af med den varme luft opad og bagtil. Ellers skal skabet bruge unødvendige mængder energi til at køle ned, hvilket medfører stort energiforbrug, støjgener og slitage på materiellet.

Vi ser kort på de tre udgaver her nedenfor.

1. Fritstående vinkøleskab

Den mest almindelige placering af et vinkøleskab er fritstående på enten gulv eller bord. Det er vigtigt, at du placerer vinkøleskabet således, at der er et par centimeter luft til hver side samt bagved. 

På den måde sikrer du, at vinskabet kan komme af med den overskydende varme luft. 

2. Indbygget vinkøleskab

Vinkøleskab til indbygning under køkkenbordplade. Se alle vinskabe til indbygning.

Et vinkøleskab til indbygning har normalvis samme bredde som et almindeligt køkkenmodul (60 cm). Det betyder, at du kan hive et køkkenelement ud, og indsætte et vinkøleskab i stedet. Du kender garanteret allerede konceptet fra opvaskemaskiner under bordpladen. 

Ønsker du et vinkøleskab til indbygning, er det vigtigt, at du vælger et, der er forberedt til det. Som oftest har vinskabet indsugning af luft i bunden af fronten nede ved soklen.

Nogle modeller som for eksempel P22 og P46 fra danske PeVino har indskudt sokkel, som gør at du kan installere din normale køkkensokkel hen foran vinskabet. Det giver en flot helhed i køkkenets design. Vælger du denne løsning, skal du huske at montere en rist i køkkensoklen foran skabet, for at der stadig kan komme luft ind til vinskabet i bunden. Dertil skal du sørge for, at vinkøleskabet kan komme af med varmen ved at have mindst et par centimeters frirum fra skabets topplade og op til undersiden af bordpladen. Du skal i hvert fald have en eller anden form for udluftning bagtil.

Har du brug for inspiration til en løsning, kan vores specialister hjælpe dig med tips, tricks og gode erfaringer. 

 

Se alle vinskabe til indbygning

3. Integrerbart vinkøleskab

Se alle integrerbare vinskabe. Vinkøleskab til integrering inde i et køkkenkabinet.

Dimensionerne på et integrerbart vinkøleskab passer som oftest ind i et køkkenmodul. Det vil sige, at vinskabet - til forskel fra et indbygget - ikke erstatter et køkkenmodul, men passer ind i et eksisterende modul. Lågen på vinskabet har derfor samme bredde som køkkenmodulet for at dække køkkenskabets sider, mens selve vinskabet er en smule smallere for at passe ind i køkkenmodulet. 

Når du vælger at integrere et vinkøleskab i et eksisterende køkkenskab, er det vigtigt, at der er plads til at den varme luft kan sive ud bagtil og opad til fri passage i toppen af skabet. Du kan eventuelt selv skære hul i toppen af køkkenskabet. Er det et synligt sted, kan du dække med en flot rist i aluminium eller lign. 

Ligeledes skal du have et luftindtag i bunden af køkkenskabet, ved at installere en rist eller lignende i soklen. Generelt kan man sige, at alle vinskabe skal have mulighed for at suge luft ind i bunden og skal kunne komme af med varmen som stiger opad.

Se alle integrerbare vinskabe

Den fysiske størrelse

I tilæg til punktet om placering af vinskabet, bør du overveje, hvor stort skabet fysisk kan/skal være. Skal skabet stå under bordpladen i køkkenet, duer det naturligvis ikke, at skabet er højere end bordpladen.

Skal skabet stå i kælderen, er det også vigtigt, at du har opmålt dimensioner af kældertrappe og lignende adgangsforhold, så du er sikker på, at vinkøleskabet rent faktisk kan komme ned ad trappen. 

Antal flasker i vinkøleskabet

En anden vigtig overvejelse du bør gøre dig er, hvor mange flasker du skal opbevare. Vores erfaring er, at man gør klogt i som tommelfingerregel at lægge 50% oven i antallet af flasker, hvis der er tale om et vinskab til langtidsopbevaring. Det skyldes, at når man opbygger en samling, vil der være en større indadgående trafik af flasker end udad. Behovet for flaskekapacitet vil stige hurtigere end man lige regner med, hvis man er ramt af en vinsamlerbacille.

Til et 2-zonet serveringskab er det oftest en smule nemmere at beregne, hvor mange flasker du har behov for at kunne opbevare, da flowet og udskiftningen er større. 

Du skal for øvrigt være opmærksom på, at de fleste producenter opgiver flaskekapaciteten som et absolut maksimum, hvor de fleste hylder er taget ud. Flaskekapacitet er et stærkt konkurrenceparameter. 

Støj fra vinkøleskabet

Hvor meget støjer et vinkøleskab? Læs vores artikel om vinskabe, støjgener og akustik.

Et vinkøleskab støjer, som alle andre hvidevarer, en smule. Nogle mere end andre. I de fleste tilfælde er rummets akustiske forhold samt din egen følsomhed over for støj de to mest udslagsgivende parametre for, hvorvidt du bør gå efter et specielt lydsvagt skab eller ej. Vi kategoriserer vinskabe med et støjniveau på 40 dB eller mindre for støjsvage. 

Grundlæggende er vinkøleskabe med massive døre uden glas samt en enkelt temperaturzone oftest blandt de mest støjsvage. Ønsker du at læse mere om støj fra vinkøleskabe, og hvad du kan gøre ved det, kan du læse vores udførlige guide: Hvor meget støjer et vinkøleskab?

Energiforbrug og lavenergi

Når vinkøleskabets blæsere og kompressor sørger for at holde dine vine tempererede, bruger skabet strøm. Hvor meget afhænger af flere forhold. 

Jo nemmere skabet kan komme af med den varme luft bagtil eller til siden, desto mindre skal skabet arbejde for at køle. Alene det forhold nedsætter strømforbruget. Derudover er visse vinkøleskabe bedre isoleret end andre. Den bedste isolering opnås ved en massiv dør.

Hvorvidt en forskel i energiforbruget på et par kWh pr. år betyder noget for dig, er et spørgsmål om temperament. Du kan selv udregne din udgift pr. kWh med to skabes forskelle i energiforbrug, og se hvor meget det betyder for dig. 

 

Se alle lavenergi-vinskabe

Vinkøleskabets finish og detaljer

For mange af os er et vinkøleskab en lille oplevelse i sig selv, da et vinskab dybest set er en elektronisk vinkælder. Vælger du at gå lidt op i finish og design, forstærkes denne oplevelse naturligvis.

De dyrere skabe kommer som oftest med flere veludførte detaljer, som kan imponere selv den mest inkarnerede skeptiker.

Et godt eksempel er udtrækshylder på teleskopskinner med kuglelejer, som gør dig i stand til at trække din vinsamling ud til skue i et imponerende let tag. Denne feature ses hos enkelte modeller fra Liebherr og Swisscave. Ved vinkøleskabe fra PeVino er det standard på alle modeller.

PeVino og EuroCave vinkøleskabe er generelt blandt de ypperligste, når det gælder finish og detaljer. PeVino kommer som standard med dæmpbar belysning i hele fem forskellige farver. 

 

Se alle vinskabe fra PeVino

Vinkøleskab - Det skal du tænke over 

For at opsummere det hele, er der altså disse punkter, du bør tage i overvejelse, når du er på udkig efter et vinkøleskab.

  1. Hvad skal du bruge det til? Lagring eller servering?
  2. Hvor skal vinkøleskabet stå? Fritstående, indbygning eller integrering?
  3. Størrelse og flaskekapacitet.
  4. Støj og akustiske forhold.
  5. Energiforbrug. Hvor vigtigt er det for dig?
  6. Design, detaljer og features.

 

 

 

 

Klaus Jørgensen

Kunderådgiver - Butik Hillerød

 


Kommentar(er) 2

  • Margit Jensen
    Margit Jensen

    Mange gode forklaringer om Vinkøleskabe ....hvad er prisen på disse skabe ...... Jeg overvejer på et tidspunkt at få et der er større. Venligst Margit Jensen

    Svar

    • Michael Kahr Jørgensen
      Michael Kahr Jørgensen

      som kommentar til af Margit Jensen

      Hej Margit. Tak for dit spørgsmål. Du kan finde alle vores vinkøleskabe her: https://www.wineandbarrels.com/shop/2-vinkoeleskabe-vinskabe/. I venstre side er der en masse måder, du kan filtrere i vores store sortiment. Man kan filtrere på størrelse, energiforbrug, støjniveau og en masse andre parametre. På den måde vises kun de skabe, du er på udkig efter. Jeg håber, du finder noget godt. Du er selvfølgelig også meget velkommen til at tage kontakt til os,. Mvh Michael - Wineandbarrels

      Svar

Skriv din kommentar