2 Zoner

Opbevar dine vine ved forskellige temperaturer, men i samme vinskab.

Et vinkøleskab med 2 zoner er det optimale serveringsskab for dig, der ønsker at have flere slags vin klar til servering ved den helt rigtige temperatur. De to kølezoner sørger for, at du altid kan have fx tempereret rødvin og afkølet hvidvin lige ved hånden.
 

 


Hvornår har du brug for et vinkøleskab med 2 kølezoner?

Et vinkøleskab med adskilte kølezoner og mulighed for individuel temperaturregulering er for dig, der nyder flere slags vin og gerne vil have dem klar til servering til enhver tid. Et almindeligt køleskab er for koldt til at holde vinen serveringsklar – selv en hvidvin, der bør nydes afkølet, er bedst ved en temperatur på 6-8 grader. Det er lige er en tand mindre køligt end i køleskabet, hvor der som regel ikke er mere end 4-5 grader.

Mange bruger vinkøleskabene med 2 zoner til rødvin og hvidvin, men der er intet til hindring for, at du også kan opbevare champagne, dessertvin eller endda øl i dit vinkøleskab. I de fleste traditionelle vinkøleskabe med 2 kølezoner er den ene zone dog tiltænkt rødvin og den anden hvidvin. Derfor er der ofte en begrænsning for, hvor varmt det kan blive i den ene zone, og hvor koldt det kan blive i den anden. Der findes dog også modeller, hvor du frit kan indstille temperaturen i begge zoner – det er fx tilfældet i de fleste af vores modeller fra Pevino.

Vinkøleskabe med 2 zoner til alle hjem

Der er flere faktorer, der påvirker, hvor stort et vinkøleskab du bør vælge. Du bør naturligvis tage højde for, hvor mange flasker du gerne vil køle ned. Da vinkøleskabe med 2 zoner ofte bruges som serveringsskabe, er der som regel ikke behov for at opbevare så mange flasker – der er simpelthen større rotation mellem flaskerne, end når du bruger et vinkøleskab til langtidsopbevaring, hvor samlingen har en tendens til at vokse støt og roligt.

Når et vinkøleskab skal bruges til opbevaring af færre flasker, kan det også passe ind flere steder. Derfor kan et vinkøleskab med 2 kølezoner ofte finde plads i køkkenet, enten i form af en indbygget eller integreret løsning. Et indbygget vinkøleskab har samme størrelse som et køkkenmodul og kan bygges ind på samme måde som fx opvaskemaskinen, der står under bordet. Et integreret vinkøleskab sættes ind i et eksisterende køkkenmodul.

Få hjælp til at vælge online eller i vores showroom

Har du brug for hjælp til at vælge dit nye vinkøleskab, er du velkommen til at kontakte vores salgsafdeling enten pr. mail eller telefon. Kontakt os så besvarer vi alle spørgsmål, du måtte have. Vi tager også gerne imod dig i vores showroom i Hillerød, hvor et stort udvalg af vores vinmøbler og vinkøleskabe er udstillet.
 

\