Sådan køler du hurtigt din vin

oprettet d.

Sådan køler du hurtigt din vin

Her får du fire tricks til hurtig nedkøling af din øl, vin eller sodavand 

Med varme og lækkert sommervejr, kan det være svært altid at have friske nedkølede drikkevarer klar. Kadencen i forsyningslinjen kan nemt komme op i et højt gear, når behovet for en lækkert tempereret rosé eller hvidvin er så konstant, som det er tilfældet lige nu. 

Derfor har vi fundet fire vildmarks-overlevelsesagtige lifehacks, der kan hjælpe dig og dine venner. Men først og fremmest skal du se den optimale løsning, der sætter en effektiv stopper for alle akutte nedkølingsproblemer. 

Ismaskinen, der redder din dag 

Den optimale hurtige nedkøling indeholder altid isterninger. Hvis ikke poserne og bakkerne i din fryser kan følge med, kan man drømme om en isterningmaskine.

Normalt er sådan en maskine svær at finde i et humant prisleje, og vi har længe søgt med lys og lygte efter en isterningmaskine til en konkurrencedygtig pris.

Og nu har vi netop fået en af slagsen på vores hylder, der opfylder alle kravene: hurtig produktion, god kapacitet og en superskarp pris.

Caso laver den, og du kan se den lækre isterningmaskine her

Du skulle spørge fra en ven

Lad os for et kort øjeblik sige, at der rent hypotetisk opstår den umiddelbart utænkelige tænkte situation, hvor en du kender, er gået lidt ned på udstyret.

Eftersom man naturligvis ikke lader sine venner i stikken, hjælper vi gerne med et par survival-tips fra den vinøse grønspættebog.

Hvis din ven har behov for en opgradering af udstyret, kan du altid pege ham i vores retning, så skal vi gøres vores bedste for at alle bliver glade.

Nedkøling af en flaske med en avis

Tip 1: En våd søndagsberlinger 

Gør en avis våd og pak din vinflaske ind i den. Imod umiddelbar logik skal du nu stille den direkte i solen, som opvarmer avisen. Energien til fordampningen får temperaturen i flasken til at falde.

Efter en halv times tid er din flaske kølig. 

Du kan også være en god spejdertype og have en kølemanchet liggende i fryseren. Klar til at spænde fast om en flaske uanset om det er en høj og slank alsaceflaske eller en lav og buttet champagneflaske.

Køl vin hurtigt ned med isvand med salt

Tip 2: En spand saltvand

Så er der den supereffektive variant, hvor du står med en ordentlig portion is, men er i tidsnød. I en god spand hælder du vand, isterninger og salt mens du rører rundt. Ned med flasken.

I et minut eller to drejer du den lidt om sin egen akse uden at ryste den. Ja, altså flasken.

Saltet får isen til at smelte og fordampningsenergien sænker temperaturen i flasken. Saltvand har desuden et lavere frysepunkt end ferskvand. Du har nu en kølig flaske i løbet af et par minutter eller tre. Blandingsforholdet er sådan cirka to spsk. salt til en bakke isterninger og en halv liter vand. 

Til det formål skal der en god spand til. Vi har en masse flotte spande her. Hvad med denne ekstra store isspand hvor du har plads til flere flasker på en gang?

Nedkøling af en flaske vin med en våd sok

Tip 3: En storm i en sok

Det tredje trick er som skabt til det danske vejr. Hvis det blæser, og det gør det jo som regel, kan du hænge en flaske op i en våd sok. Jo mere blæst, desto hurtigere bliver din flaske kølet ned. Det tager gerne en halv times tid, alt afhængig af vejrforholdene.

Sokker i den rette størrelse må du selv sørge for, men hvad med en sok eller to, der er skræddersyet til en flaske?

De er til når du skal smage blindt. Og det skal du prøve, for der ligger vildt meget læring i at smage uden at kende etiketten på forhånd. Jeg har skrevet en lille artikel om hvordan, du holder en god vinsmagning

Grav dit eget køleskab

Tip 4: Autentisk kælderkold

Endelig er der old-school-metoden. Grav et fuldstændigt analogt hul på omtrent en halv meters penge i dybden, og du har en stabil temperatur omkring 12 grader. En hel meter nede er der fem grader året rundt. Nu begynder det at ligne lidt af et projekt, kan du nok se.

Vi nærmer os en rigtig vinkælder. Og vinkældre synes vi, er det fedeste i verden alene af den grund at man kan opbevare sin vin ved perfekt temperatur.

Efter to timer i en halv meters dybde og tildækket med jord er dine flasker klar til servering. 

Hvis ikke du lige har tid til først at grave et hul og dernæst vente to timer, så kan vores vinkølerstave med indbygget fryselement til at nedsænke i selve vinen helt sikkert hjælpe dig. Den er så smart, at køleelementet er monteret på en hældetud. Er det lige cool nok, eller hvad? 

Sådan køler du vin i fryseren

Fryseren kan bruges, men pas på. Et virkeligt godt og effektivt trick til at nedkøle vin hurtigt er, at svøbe en flaske i et vådt viskestykke inden den ryger en tur i fryseren. Efter ca. 10 minutter er din flaske dejligt kold, men du skal holde øje med den. 

Fryserens minus 18°C er for koldt for en flaske vin, der bliver glemt derinde. En tommelfingerregel siger, at halvdelen af en vins alkoholprocent svarer nogenlunde til vinens frysepunkt i minusgrader, således, at en flaske vin med en alkoholstyrke på 13% fryser ved minus 6,5°C. Ved kraftig nedkøling af vin risikerer du, at proppen skubbes ud, og at du i fryseren får en vinøs slush-ice blandet med glasskår.  

Brug derfor et stopur, for eksempel i din telefon til at holde styr på tiden. 

Tag det vinkøligt

Hvad der startede med at være et sommervarme-luksusproblem er nu blevet til luksus i sommervarmen uden problemer. 

Det endte op med en god overlevelesesmanual til os, der vil sørge for at vores gæster ikke lider unødig overlast i den varme sommer.

I alt seks gode tips til at nedkøle din vin, øl eller sodavand på en hurtig måde er hermed overdraget. 

 

Det allerbedste er naturligvis, at have et vinkøleskab med to-zoner. Et, der er fyldt med drikkevarer ved den helt perfekte serveringstemperatur.

Men det ved du jo godt, ikke? 

 

God sommer. 

 

 

 

 

Michael Kahr Jørgensen

Sommelier

 


Kommentar(er) 1

Skriv din kommentar

 

Vær først i køen til eksklusiv information om nye produkter og attraktive tilbud!

 
Du kan sammenligne op til 3 produkter
Sammenlign
MAX 3 enheder
Antal flaskerAntal flasker
FlasketypeFlasketype
KølezonerKølezoner
Energi /kwhEnergi /kwh
PlaceringPlacering
Støjniveau (dB)Støjniveau (dB)
Antal hylderAntal hylder
HøjdeHøjde
BreddeBredde
DybdeDybde
Vendbar dørVendbar dør