Vild med vin: Lad der være bobler

Nytårsaften er for mange ensbetydende med champagne, og det er bestemt også en festlig måde at afslutte/begynde året på. Man skal dog være opmærksom på, at champagne kommer i mange udgaver, og hver udgave egner sig til forskellige formål. Det mest grelle eksempel er fx, når en tør champagne serveres til kransekagen (eller andre søde retter). Det er simpelthen bare synd for den friske, elegante og tørre drik og vil få den til at fremstå sur og bitter holdt op mod den søde og marcipanfyldte kransekage.

For at undgå et mismatch mellem champagnen og maden, er det fordelagtigt at have styr på de forskellige tørhedsniveauer indenfor champagne (og for cremant og cava). Brut nature er den tørreste form for champagne, der findes, og den er vitterlig knastør. En sådan udgave har godt af et sprødt og salt modspil fx i form af salte snacks som chips, nødder eller oliven. Extra brut er stadig til den meget tørre side men er mere balanceret og har stadig godt med dybde og kan derfor med fordel anvendes til de mere fyldige og komplekse retter som fx lynstegte kammuslinger eller en lakse- og tuntatar. Brut er den mest udbredte type champagne og behøver som sådan ikke en madledsager. Den står perfekt alene eller til lidt lette snacks, men den kan også sagtens parres med frisk fisk og skaldyr. 

Extra dry er ironisk nok mere sød, end den er tør, men befinder sig cirka midtpå på skalaen, og kan derfor være en fornuftig velkomstdrink til dem, som finder mere konventionel champagne for tør. Med en sec bevæger vi os over i den mere sødlige afdeling, og her kræver det enten en sød tand eller den førnævnte kransekage. De sidste to varianter er demi-sec og doux og indeholder en hel del restsukker, men de fremkommer yderst sjældent. Bliver man præsenteret for sådan en flaske, så er det enten frem med de friske bær eller en anden let og sødmefuld dessert.

Crémant minder på mange måder om champagne og bliver både lavet på de samme druer (Pinot noir, Pinot meunier og Chardonnay) og på samme metode. Forskellen er bare, at en cremant ikke kommer fra champagneområdet men kan til gengæld komme fra resten af Frankrig, som fx Bourgogne, Loire eller Alsace. Rent smagsmæssigt kan man også skelne mellem de forskellige tørhedsgrader ligesom med champagne, men helt generelt er cremant mere blød, afrundet og, næsten som var det bevidst ligesom navnet, mere cremet i smagen. Overordnet set får man også en del value for money med cremant, så hvis budgettet ikke helt er til champagne, så er dette en oplagt afløser.

Cava er Spaniens bud på bobler og kommer stort set altid fra Catalonien og er lavet på druerne Parellada, Xarello og Macabeo. Cava er oftere lidt grovere og mindre elegante i stilen end fx champagne, men til gengæld kommer man virkelig langt for væsentligt færre penge. Cava fås også i forskellige sødme- og tørhedsgrader på samme måde som champagne, og om sommeren er det oplagt med en frisk roséudgave.

Prosecco kommer fra Veneto i Norditalien og vil nok lede de flestes tanker hen på en Aperol Spritz, hvilket er en klassisk velkomstdrink især om sommeren. Isoleret set er prosecco blødere, mere skummende og lidt sødere i smagen end champagne, cremant og cava, og det er grundet denne sødmefulde smag af ferskner og mandel, at den egner sig godt som opblanding til drinks eller til folk med en lidt sødere tand. Har man fat i en af de mere sødmefulde proseccoer, så nærmer vi os en oplagt ledsager til kransekagen, når klokken slår midnat nytårsaften. Det er i øvrigt værd at bemærke, at hvis der står extra dry på en flaske prosecco, så er den ikke knastør, men det er blot italienernes måde at sige, at den i hvert fald ikke er sukkersød.

Moscato (eller Moscato d’Asti) er en af de sødeste former for mousserende vine på markedet og holder sjældent en alkoholprocent på mere end 7%. For mange er det en oplagt aperitif om sommeren eller til at hælde udover en sorbet, og hvis man virkelig er udstyret med en sød tand, så er det måske den bedste ledsager af alle til kransekagen.