>> Black Friday 2017 tilbud offentliggøres midnat <<

Champagnesabler

At åbne en flaske med en champagnesabel er både elegant og imponerende. Køb din champagnesabel her blandt Danmarks største udvalg og til de bedste priser.



{{product.Badge}}
{{::product.Title}}

:
{{product.Energy}}
{{product.ExpectedDeliveryTime}}


{{product.Badge}}
{{product.Title}}

{{product.Energy}}
{{product.ExpectedDeliveryTime}}

Sabel og champagne i festlig forening

Hvor kan man købe en champagnesabel?

Hvor kan man købe en champagnesabel? Det kan du på Wineandbarrels.com.

Wineandbarrels.com har formentlig Danmarks største udvalg af champagnesabler i alle afskygninger, former, størrelser og priser.

Du vil med garanti finde en sabel efter lige netop dine ønsker.

En champagnesabel giver festen en ekstra dimension. 

Når der er noget ekstra at fejre. Når det at åbne en flaske champagne med et lille pift ikke helt er nok. Når der skal festes med maner.

Det er svært at finde på en mere festlig og fyrig måde at åbne en flaske bobler end sabrering. Med et elegant sving med sablen hen over flaskehalsen flyver proppen afsted med en ring af glas om sig. Et clean cut har skåret glasset over. Egentlig sker det hele mere takket være trykket i flasken end selve sablen.

» Skal du åbne alm. vin anbefaler vi vores proptrækkere fra laguiole. En proptrækker fra laguiole er både pæn, praktisk og i en god kvalitet.

Uanset hvad, er det en enormt festlig start på en hyggelig stund. Hvis du savner inspiration til en anderledes måde at servere din mousserende vin på, er det oplagt at sable en god flaske. Sabling er beregnet til at være spektakulært og festligt. Og det er det!

God forberedelse

Det er på ingen måde svært at sable en flaske champagne. Dog er der et par ting, du bør tage højde for inden, du går i gang.

Først og fremmest bør du sikre dig, at der er god plads omkring dig. Rigtig god plads. En champagneprop kan flyve meget langt og der er smæk på. Det er klart bedst at gå udenfor, hvor du kan sørge for god afstand.

Inden, du går i gang skal flasken gøres klar. Fjern folie og ståltråd. Hvis du vil, kan du spænde ståltråden fast igen lidt længere oppe. Det bedste resultat får du med en køleskabskold flaske.

Hvordan bruger man en champagnesabel?

Hold flasken så halsen peger væk fra dig. Det giver et godt greb om flasken, hvis du stikker din tommelfinger op i fordybningen i bunden, og holder fast om bunden med resten af hånden. Find linjen, der går langs flasken fra top til bund. Limningen eller samlingen, om du vil.

Det er langs denne streg, at sablen skal glide på flasken. Du kan øve dig ved at lade sablen glide et par gange fra bunden mod toppen. Nu gentager du bevægelsen og gennemfører den til du holder sablen i strakt arm. En-to-tre og i det sekund, sablen rammer den tykke kant på halsen, flyver proppen afsted. Egentlig er det trykket i flasken, der gør arbejdet.

Når du samler proppen op igen, vil der sidde en fin ring af glas rundt om proppen. Flasken er skåret helt rent over oppe ved åbningen. Der er ingen grund til bekymring for glasskår i vinen, hvis der ikke sidder en ring af glas fast på proppen. Trykket har skudt alle eventuelle glasrester væk.

 

Værsgo at servere de herligste bobler for dine forhåbentligt feststemte omgivelser. Skål.

Kan man sable andet end champagne?

Du bør ikke forsøge dig med at sabrere en flaske øl, da der ikke er stort nok tryk på. Du kan derimod sagtens sable andre mousserende vine end champagne. Du kan sagtens åbne cava, spumante, sekt, crémant og alle de andre mousserende vine med en champagnesabel.

Hvis den fine smagsoplevelse er det allervigtigste for dig, bør du overveje om sabling er den bedste metode til at åbne din flaske. Der er ingen tvivl om, at champagnesabrering ikke er den mest nænsomme måde at åbne en flaske bobler på. Hvis du vil være sikker på at kunne nyde hver eneste fine boble, bør du åbne flasken manuelt med et yderst nænsomt pift.

Men det er ikke det, det handler om her. Her er det fest, farver og glæde, der kommer i forreste række. Og når det kommer til den slags er der ingen vej uden om en champagne-sabel.

Champagne sabel historie - Hvorfra stammer champagnesabling?

Historierne om champagnesabling er mange. En af dem fortæller om den legendariske Madame Clicquot-Ponsardin (1777-1866), der som ung giftede sig ind i den rige Clicquot familie. Som 27-årig enke overtog hun i 1805 ejerskabet og driften af familiens champagnefirma. 

Madame Clicquot-Ponsardin, bedre kendt som La Grande Dame de la Champagne eller La Veuve Clicquot, var også kendt for at arrangere store fester for Napoleons officerer og det bedre borgerskab. Festerne holdtes efter sigende blandt andet for at sikre beskyttelse til hendes landbesiddelser og de værdifulde vinmarker. Når festerne hos enken var slut, var det kutyme at La Veuve Clicquot gav officererne en flaske champagne med på vejen, som de kunne tage med sig og nyde, inden de drog i krig.

Soldaterne red på hesteryg, og kunne ikke åbne folie, fjerne metaltråd og lirke korkproppen af champagneflasken, samtidig med de skulle styre en hest. Historien fortæller, at en ung officer en dag tog sit sværd frem og sablede champagnehalsen af i ét langt stræk.

Herefter var kunsten at sable en flaske champagne født.

 

Andre historier fortæller, at Napoleon Bonaparte medbragte champagne når hans hær drog i krig. Herfra tilsiges nedenstående citat den iltre korsikaner:

"Champagne! I sejr fortjener man det; i nederlag har man brug for det!" - Napoléon Bonaparte

Den gule enke - ikke fru hvem-som-helst

Enken opfandt i øvrigt teknikken remuage, pupitre-stativet og processen med degorgering. Alt sammen en proces, der fjernede overflødigt bundfald fra andengæringen i flasken, hvilket resulterede i finere bobler og klare vine. Champagnehuset Clicqout-Ponsardin blev en af de største leverandører af champagne til det Russiske Imperium og fast inventar overalt, hvor der skulle festes i Frankrig.

I Danmark blev enkens og vinens navn populært oversat til Den Gule Enke, som en reference til de karakteristiske gule etiketter på flaskerne. Vinen fik i øvrigt et lidt skidt og aldeles uberettiget rygte i Danmark for at være noget surt sprøjt. Vinene er fremragende, og særligt prestige-cuvéen La Grande Dame hører til i den absolutte top af vinene fra de store huse i Champagne.

Hvilken slags sabel bruger man til at åbne champagne med?

Man taler om to grunddesigns når det kommer til champagnesabler: Den klassiske, der efterligner de sabler, som Napoléons lette kavaleri (husarerne) brugte, og de kortere såkaldte arabiske designs.

De klassiske sabler ser flotte ud, har ceremoniel værdi og er enormt festlige. De findes i flere udgaver.

De kortere arabisk-lignende modeller er til gengæld dem, der oftest er brugt ved rekordforsøg. De ligger godt i hånden og er effektive til at sable mange flasker i streg, hvis man er til den slags.

En moderne champagnesabel er ikke særlig skarp, og er derfor et værktøj til at åbne champagne med, og er i udgangspunktet ikke et våben.

Må jeg bruge en champagnesabel uden en våbentilladelse?

Skal man have tilladelse til en champagnesabel? Ja og nej. Det kommer lidt an på hvordan, du opbevarer den. Politiet skriver på deres hjemmeside, at en champagnesabel ikke kræver en tilladelse til blankvåben.

”Hvis du ejer en champagnesabel og anvender den til at åbne champagne, kræver det ikke politiets tilladelse. En champagnesabel anses for at være et husholdningsredskab. Hvis du ejer en champagnesabel til dekorativt formål, skal du have en våbentilladelse til samling af blankvåben.”

Senest opdateret: 11. oktober 2016” Kilde: politi.dk.