Forside

Belysning / Lampe

Den rette belysning skaber den den helt perfekte stemning til dit vinrum. Supercone er lamper, hvor det simple og komplicerede mødes på fineste vis. Missionen med de flotte lamper er at gøre det hårde lys fra selv de mest stærke moderne lavenergipærer blødt og venligt på en smuk og harmonisk måde. Derudover er det et grundlæggende princip hos Supercone, at lamperne samles ud fra konceptet om not og fer. Lamperne er således samlet uden brug af lim, skruer, clips, søm eller andre hjælpemidler. » Helene Høier - Indretningskonsulent og møbeldesigner

De mest enkle ideer opstår ofte fra grundlæggende og basale principper.

Dansk design lampe

Designet er indeholdt en stor hilsen til og respekt for dansk designs historie og tradition.

Designmæssigt er Supercone inspireret af former fra naturen. Det minimalistiske udtryk er en tydelig hilsen til den danske og skandinaviske modernistiske tradition indenfor indretning, design og formgivning.

En genial detalje er, at lamperne findes som pendel og bordlampe med nøjagtigt samme skærm, der blot er vendt på hovedet.

Den fineste finske finér

De smukke lamper er lavet i træ, men ikke hvilken som helst slags træ. Den finest mulige birkefinér fra Finland er grundråvaren i alle lamperne fra Supercone. Krydsfinéren, der bruges er af typen ”Aircraft plywood”, og blev som navnet antyder oprindeligt udviklet til at bygge fly under 2. Verdenskrig. Finéren er af høj styrke og allerfineste fejlfrie kvalitet.

Krydsfinéren til lamperne er certificeret med den internationale PEFC-standard (Programme for the Endorsement of Forest Certification), der garanterer bæredygtig skovforvaltning og sporbarhed af træprodukter.

Akryl bruges også i enkelte udgaver af lampernes skærme for at give en anden slags brydning af lyset med en særlig belysning og stemning til følge.

Pendler med stil

Grundlæggende er lamperne fra Supercone delt op i to kategorier, pendler og bordlamper.

En pendel hænger fra loftet, og skaber en flot belysning både fra oven og ud i rummet. Modellen Spruce er med de flotte plader af finer påsat et indre skelet en elegant opdateret hilsen til en klassisk tradition indenfor dansk design.

Med elegante runde former, er modellerne Pumpkin og Drum designet med et formsprog, der frembringer mindelser om PH's Snebold men også Verner Pantons univers fra 70'erne.

Tripod som standerlampe

Noget af det smarte ved lamperne fra Supercone er, at deres udformning fungerer lige så flot når de bliver vendt på hovedet.

Når en pendel bliver monteret på en trefod, tripod på engelsk, opstår der pludselig helt nye muligheder.

Lamperne er designet til at passe perfekt ind som stemningsskaber i en vinkælder. De er som skabt til et miljø baseret på de eksklusive vinreoler fra Moldow Wine Racks.

Alle Supercones lamper er håndbyggede uden brug af nogen som helst form for skruer, søm eller lim.

De mest enkle ideer og basale principper afføder, som vi kan se, de smukkeste lamper fra Supercone.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik. Du kan altid afmelde dig igen.