Vagnbys

Design og livsstil i verdensklasse. Vagnbys er design af den ægte danske skole.



{{product.Badge}}
-{{product.SalePercentage}}%
{{::product.Title}}

{{product.Energy}}
{{product.ExpectedDeliveryTime}}


{{product.Badge}}
-{{product.SalePercentage}}%
{{product.Title}}

{{product.Energy}}
{{product.ExpectedDeliveryTime}}

Vagnbys er design af den ægte danske skole.

Med baggrund i stolte traditioner er Vagnbys i fuld gang med at bygge videre på hvad dansk design er verdensberømt for.

Hvis der er noget, dansk design er historisk og internationalt berømt for, så er det at kombinere funktion og form, så begge elementer går op i en højere enhed. Det traditionelt meget stærke fokus på funktionalitet har altid været et umiskendeligt pejlemærke for det, der kendetegner dansk design. 

Altid har det handlet om at finde løsningen af et problem eller forbedre udførelsen af en opgave, for så samtidig at levere det hele i et stilsikkert og identificerbart formsprog. Dansk design har altid været et forbilledligt samspil mellem håndværk og formgivning. 

Rækken af store danske designere og deres produkter er endeløs, og for mange danskere er design en grundlæggende del af den nationale identitet. Ja, dansk design har ligefrem sin egen kategori i den danske kulturkanon. 

Tre aldre indenfor dansk design

Groft sagt kan man inddele dansk design i tre aldre, eller generationer, om man vil. Thorvald Bindesbøll tilskrives rollen som moderne danske designs godfather, og i kølvandet på ham kom i efterkrigstiden en sand stime af genier som Poul Henningsen, Arne Jacobsen, Børge Mogensen, Finn Juhl og Hans Jørgen Wegner. I slipstrømmen fulgte i 60’erne Nanna Ditzel, Poul Kjærholm og Verner Panton.

Næste periode, 80’erne er kendetegnet ved at møblerne viger pladsen for det industrielle design, der i stor grad fokuserer på forbrugeren, respekt for materialer og detaljer. Jacob Jensen er et strålende eksempel med produkter fra stereoanlæg fra Bang & Olufsen og Margretheskålen fra Rosti ligesom Steltons ikoniske termokande står frem. 

I tiden efter årtusindskiftet ses en opblomstring af danske designere, der formår at se tilbage og frem på samme tid. Blandt de fremmeste af slagsen ser vi Louise Campbell, Gubi og Designit på den internationale scene. I samme genre og vægtklasse finder vi Marcus Vagnby, der i samarbejde med Nuance i starten af 00’erne lærte os, at en bagepensel kan have hår lavet af silikone og at et piskeris hvor egerne ikke er samlet, og dermed er åbent, er ganske effektivt. 

Vin, design og livsstil

Vagnbys har nu under eget navn en flot og imponerende portefølje af produkter, der i bedste danske designtradition opfylder behov og letter hverdagen for forbrugeren. Vinens verden har altid betydet meget for Vagnby, da nydelsen af velsmag og æstetik passer sammen i perfekt harmoni. 

Vagnbys brød i gennem på vin-design-scenen med deres multifunktionelle skænkeprop kaldet Decantiere. Den geniale dekanteringsprop, der i sin fineste udgave klarer syv funktioner på en gang omkring processen at skænke et godt glas vin, blev i 2016 hædret med designverdenens svar på en Oscar, The Red Dot Award

Decantieren har dannet grundlag for en række afarter af produkter baseret på samme koncept. I samme univers finder man folieskæreren Steel, tjenerproptrækkeren Waiter Tool, karaflen Grand Carafe, de smart vandkander med spyd Cool Carafe, den geniale oplukker Shark og den utroligt elegante og smukke champagnesabel Champagne Saber.

 

Svanefamilien

Svanen har en særlig plads i Vagnbys univers. Danmarks nationalfugl og hovedpersonen i et af H.C. Andersens mest berømte eventyr danner grundlag for en serie af produkter, der er mere skulpturelle og derfor passer perfekt ind i et moderne hjem. 

Marcus Vagnby og hans partner Karina Mencke, der tilsammen udgør designduoen mencke&vagnby præsenterer med svanens elegance som forbillede lysestagerne Mr. & Mrs. Swan, træfiguren The Ugly Duckling og den smukke blanke karaffel Swan Carafe

De geniale funktioner i Decantieren smelter på forbilledlig vis sammen med svanens elegante og majestætiske form i Swan Decantiere. Smukkere bliver det ganske enkelt ikke.