Spiegelau Style

Spiegelau Style er serien af vinglas, når stil er lig med elegance og enkelthed.


Style-serien fra Spiegelau med de elegante og lækre glas sikrer, at glasset hver gang er det rigtige valg til lejligheden. Deres moderne form udstråler æstetik og selvtillid. De har simpelthen stil - deraf navnet.

Serien præsenterer et forholdsvist enkelt udvalg af krystalglas af højeste kvalitet. Fire forskelige glas, der tilsammen kan klare hvilken som helst vinøs opgave. Selv den mest krævende vinmenu kan dækkes med disse fire glas.

Det elegante fluteglas til velkomst eller aperitif i form af de elegante og festlige bobler, der kan få os alle i den rette stemning. Glasset er særligt godt til mousserende vine med friskhed og liflighed i forsædet. Det kan være cava, crémant, spumante, lambrusco eller champagne uden årgang. Man kan også servere en lækker kir i sådan et glas. 

Hvidvinsglasset er nok det mest alsidige i serien. Det kan med fordel bruges til de mere vinøst intense årgangs- og prestigevine fra Champagne. Desertvine kan man sagtens servere i et godt hvidvinsglas som dette, da stor overflade er med til at frigive vinens aromaer. Dessertvinene kan være alt fra de lette muscat-vine over senthøstede druer som de tyske ausleser og Sauternes fra de sydlige områder i Bordeauxdistriktet.

Nå ja, og så kan man jo naturligvis med stor fornøjelse bruge glasset til dets oprindelige formål, hvidvin. Og her er der ingen grund til at lade sig begrænse. Alt fra de lyseste hvidvine som Muscadet eller Soave til de intense oversøiske chardonnayer passer perfekt i dette glas. 

Rødvinsglas er der to af i Spiegelaus Style sortiment.

Det ene, kaldet "rødvin", egner sig godt til vinene fra Bordeaux, som er rige på tætpakket frugt, fadlagring og stramme tanniner (også kaldet garvesyre). Der findes selvfølgelig mange vine, der passer til den beskrivelse. I Italien er det først og fremmest vine baseret på druesorten sangiovese, som primært dyrkes i Toscana, hvor navne som Chianti og Brunello di Montalcino er de mest kendte. Spansk tempanillo fra hele landet vil også have det godt i dette glas men også malbec fra Argentina vil gøre sig godt i glasset. Generelt er det en fordel at servere forholdsvist unge vine med stram struktur i dette glas.

Det andet glas, kaldet Bourgogne, henvender sig til de mere lette og elegante vine, hvor man gerne vil have de fineste små nuancer frem. Her er vi ude i vine baseret på de mere lyse druesorter som pinot noir, gamay, grenache og til dels cabernet franc. Vine med alder vil også have godt af at komme op i et glas med denne form. 

Uanset hvilket glas, du vælger, er Style fra Spiegelau det sikre valg til enhver lejlighed. 

 

Vær først i køen til eksklusiv information om nye produkter og attraktive tilbud!

 
Du kan sammenligne op til 3 produkter
Sammenlign
MAX 3 enheder
Antal flaskerAntal flasker
FlasketypeFlasketype
KølezonerKølezoner
Energi /kwhEnergi /kwh
PlaceringPlacering
Støjniveau (dB)Støjniveau (dB)
Antal hylderAntal hylder
HøjdeHøjde
BreddeBredde
DybdeDybde
Vendbar dørVendbar dør