Spiegelau Definition

  Spiegelau Definition er en ny serie af glas fra tyske Spiegelau. Glassene er kendetegnet ved et æstetisk design, hvor der er tænkt på praktisk funktionalitet. De ligger så let i hånden, at fornemmelsen kun bliver overgået af håndlavede glas. Hvert eneste smukke og lette glas i denne serie er designet til at lade vinens aromaer udfolde sig på bedste vis.
       


Spiegelau Definition vinglas af krystal

Definition-glas fra Spiegelau er designet til at tage din oplevelse af vinen til et højere niveau. De maskinblæste krystalglas er så tæt på håndlavede glas, som det overhovedet er muligt: De er ultrafine i deres opbygning og har en helt naturlig lethed over sig. Hemmeligheden bag det fine design er en ekstremt tynd stilk og kant på glasset. 

Krystalglassets holdbarhed er helt i top sammenlignet med traditionelt glas. Den holdbare egenskab fra materialet muliggør det smukke og slanke design, og som en ekstra bonus tåler glassene at komme i opvaskemaskinen.
 

De fire typer af vinglas i Spiegelau Definition serien

Der er kræset meget om detaljerne gennem hele Definition-serien, som selvfølgelig også har helt passende underkategorier. No nonsense-tilgangen til den nye serie står lysende klart i Spiegelaus danske slogan: Livet er for kort til dårlig vin … og forkerte glas. Det kan vi her hos Wineandbarrels kun erklære os enige i – en god vin kan miste meget af sin magi, hvis den bliver drukket af det forkerte glas.
 

Spiegelau Definition Bourgogneglas


Bourgogneglasset er rødvinsdrikkerens magnumglas, og Spiegelaus version er ingen undtagelse. Disse helt store glas er især velegnede til rødvine med et lavt indhold af garvesyre, netop som dem, der kommer fra Bourgogne-distriktet. Det større glas giver en stor overflade på rødvinen, der både trækker mere ilt i sig selv og samtidig gør det muligt at slynge vinen mere rundt i glasset. Der er garanti for mængder af aroma i næsen! Det smukke krystalglas vejer på trods af sin størrelse små 135 g og føles derfor superlet i hånden.
 

Spiegelau Definition Bordeauxglas


Bordeauxglasset er tænkt som et glas til vine, der er lidt tungere og har masser af krop. Det er lidt smallere i skålen og lidt højere end et traditionelt rødvinsglas for at intensivere smagen. Vinen rammer længere bagud i munden, og fornemmelsen af saft og kraft breder sig derfra til resten af mundhulen.

Spiegelau Definition Champagneglas


Definition-champagneglasset er af den brede type af champagneglas, der samler lidt mere duft på den større overflade i glasset. Det er nemmere at komme til med næsen, og det er også nemmere at slynge den mousserende vin eller champagne rundt i glasset end i et fluteglas.

Spiegelau Definition Universalglas


Universalglasset i Definition-serien er, helt som navnet antyder, fremstillet med tanken om at kunne egne sig til de fleste vine. Har du ikke brug for de helt store størrelser glas, er dette et rigtig godt glas at have stående til at nyde din vin af.

 

Vær først i køen til eksklusiv information om nye produkter og attraktive tilbud!

 
Du kan sammenligne op til 3 produkter
Sammenlign
MAX 3 enheder
Antal flaskerAntal flasker
FlasketypeFlasketype
KølezonerKølezoner
Energi /kwhEnergi /kwh
PlaceringPlacering
Støjniveau (dB)Støjniveau (dB)
Antal hylderAntal hylder
HøjdeHøjde
BreddeBredde
DybdeDybde
Vendbar dørVendbar dør