Forside

La Première

Serien, hvor hele eventyret fra EuroCave begynder. La Première – Det basalt nødvendige uden omsvøb.

24 produkter fundet

Guides

Værd at vide om vinkøleskabe

Guides

Hvorfor skal jeg vælge et vinkøleskab?

1 af 1

Det, der skal til for dine flasker

Serien, hvor det hele begynder. Du finder hos EuroCave La Première lige præcis det, der skal til for at lagre dine vine optimalt i en pæn indpakning. Her er der skåret ind til det essentielle. Serien handler udelukkende om langtidslagring og modning af vin i trygge rammer. Skabet findes i tre størrelser med en temperaturzone og den største model fås ligeledes i en multizone udgave.

Begge modeller har i den nu opdaterede version fået indbygget blæser til en bedre fordeling af den kolde luft, dette sikrer en mere ensartet temperatur i skabene.

Elektronisk vinkælder

Ved at tage højde for vinlagringens fem kriterier, som du kan se her nedenfor, præsenterer EuroCave La Première et beskyttet og ideelt miljø til dine vinflasker.

Serien handler udelukkende om langtidslagring og modning af vin i trygge rammer. Derfor kommer samtlige vinskabe i denne serie med blot en temperaturzone.

Sammensæt dit eget vinskab

Der er nogle parametre, du kan vælge mellem her:

Kabinettet findes i tre størrelser: Small (max. 98 flasker), Medium (max. 170 flasker) og Large (max. 230 flasker).

Dørene kommer i to udgaver: Piano sort solid dør eller glasdør med sort ramme. Håndtag i rustfrit stål kan vælges som tilkøb ved bestilling.

Hylderne er der tre slags pakker, at vælge mellem: Access Pack (multifuktionshylder) eller Premium Pack (multifuktionshylder) samt Full ACMS Pack. Udtrækshylderne er af typen "La Main du Sommelier".

Belysningen er diskret i skabets top med hvidt LED lys.

De absolut bedste vinskabe i verden

Som markedsleder indenfor high-end vinkøleskabe til private vinelskere sammen med udstyr til vinservering for hotel, restaurant og vinhandel, er EuroCave i konstant bevægelse for at udvikle de absolut bedste vinskabe til såvel professionelle som kompromisløse entusiaster.

EuroCave er den eneste producent, der udvikler, designer og fremstiller vinkøleskabe og klimaanlæg til vinrum i Frankrig. Det betyder, at skabene fra EuroCave, som de eneste, kan bære mærkatet ”Origine France Garantie”, der er en tydelig og klar tilkendegivelse af at produktet er fransk hele vejen igennem. Dette er en garanti for ekspertise og kvalitet.

Hvis ikke franskmændene skulle vide noget om hvordan man håndterer vin, hvem skulle så?

EuroCave arbejder med tre hovedkategorier af produkter: EuroCave Professional, EuroCave og Artevino.

Vinlagringens fem universelle kriterier

EuroCave arbejder stringent ud fra, at vin skal have de bedst tænkelige forhold uanset hvad. Det er altid vinen, der kommer i første række. De vinelskende franskmænd har derfor opsat fem ufravigelige krav, eller dogmer om man vil, til når de udvikler vinskabe.

De fem altafgørende kriterier for at en vin opnår sit fulde potentiale er:

  • Konstant temperatur. For at en vin kan modnes optimalt, er det nødvendigt at have en stabil temperatur på mellem 10 og 14°C, uanset hvad den eksterne temperatur måtte være.
  • Egnet luftfugtighed. Det er nødvendigt med en luftfugtighed mellem 50 og 80%. Under 50% risikerer propperne at tørre ind med risiko for lækage til følge, og over 80% kan etiketterne tage skade og i visse tilfælde af manglende luftcirkulation kan skimmel opstå.
  • God ventilation. Ordentlig luftcirkulation er meget vigtigt for at undgå vækst i skimmel og bakterier.
  • Maksimal beskyttelse mod lys. Direkte sollys med UV-stråler er meget skadeligt for vin, og selv indirekte er skadeligt. I det lange løb kan lys nedbryde vinens struktur og få vinen til at kollapse, så at sige. Helt optimalt er et totalt mørkt opbevaringssted.
  • Fravær af vibrationer. Vinen skal være beskyttet mod vibrationer, da rystelser kan nedbryde visse af vinens kemiske komponenter.

Vintjenerens hånd – La Main du Sommelier

En af de helt store genistreger fra EuroCave er den del af deres gennemtænkte hyldekoncept, som skal holde på selve flasken. Til hver enkelte flaske har EuroCave udviklet den unikke holder, ”La Main du Sommelier” eller på dansk vintjenerens hånd, der holder din flaske som var det en fast menneskehånd.

Holderen er lavet i to materialer. En fast base i rigid plast sikrer støtte mens kanter i blødt elastomer griber fast om flaskens form og beskytter mod vibrationer. De enkelte holdere kan bevæges uafhængigt og afmonteres på hylden efter ønske. Hyldekonceptet er en gennemgående feature i de fleste af serierne af vinskabe fra EuroCave. Alt efter serie, består en hylde af mellem 8 og 12 sommelierhænder.

Idéen til den patenterede holder er opstået som følge af EuroCaves produktudviklingsarbejde i tæt samarbejde med en række sommelierer, så derfor var det nærliggende at navngive konceptet efter dem.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik. Du kan altid afmelde dig igen.