Handelsbetingelser

Oversigt:

Generelle oplysninger

Juridisk navn: W&B A/S
CVR-nr.: 27702937
Adresse: Rønnevangsalle 8, 3400 Hillerød
E-mailadresse: info@wineandbarrels.com
Telefonnummer: 71 99 33 44

Persondatapolitik og cookies

Du kan læse vores persondatapolitik her.

Bestilling

Købsguide trin-for-trin:

Find den ønskede vare.

Kom varen i indkøbskurv ved at klikke på symbolet "Læg i kurv".

Derefter kan du fortsætte din søgning, hvis der skal handles mere.

Fortryder du indholdet, eller ønsker du at foretage rettelser og fx ændre antallet af varer, kan du henholdsvis slette på slet-knappen eller rette i boxen med antal. 'Opdater kurv', hvis du vil se prisen efter ændringerne.

Herefter går du til kassen. Skærmbilledet hedder "Gå til kassen".

På næste skærmbillede vælger du betalingsform og forsendelse.

Herefter skal du indtaste kundeoplysninger og eventuel anden leveringsadresse. Klik "Fortsæt".

Bekræft ordre - opsamling af bestilling og de data, du har indtastet.

Din bestilling bliver først afsendt, når du klikker på "Afslut køb". Hvis du inden da forlader siden, er købstransaktionen ikke gennemført.

Systemet sender dig straks en ordrebekræftelse på den mail, du har opgivet under kundeoplysninger.

Når din bestilling er ekspederet, får du igen en elektronisk meddelelse.

Betaling

Wineandbarrels A/S modtager betaling med MobilePay Online, Dankort/VISA-Dankort eller Mastercard, Eurocard, Maestro, Visa, Visa Electron, JCB og American Express. Betaling vil først blive trukket på din konto, når varen afsendes.

Der er ingen betalingsgebyr på Dankort/VISA-Dankort og VISA Electron (danske kort).

Wineandbarrels A/S krypterer alle dine kortoplysninger med den såkaldte SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at uvedkommende ikke kan aflæse dit kortnummer eller andre informationer under transaktionen med PBS/NETS.

Reservation af beløb
Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme. Pengene reserveres på dit kort eller konto indtil:

1) Vi trækker beløbet, når vi sender varen, eller
2) pengene frigives ifølge aftale med din kortudsteder. 

Vi tilbyder også finansiering gennem SparXpres, fortryder du købet bortfalder aftalen med SparXpres også. 

Du kan også betale med ViaBill

Ved køb med ViaBill vil du først modtage dine varer, og herefter falder den rente-og gebyrfrie månedsydelse hver den 20. i måneden. Aftalen om betaling hos ViaBill bortfalder, når et køb fortrydes, jf. forbrugeraftalelovens § 26.

Læs mere her: www.ViaBill.com/kredit

 

Du kan også betale ved at overføre til vores konto i Danske Bank: 21919029475072 med angivelse af ordrenr. Denne betalingsmetode er ikke omfattet af indsigelsesordningen.

Afhentning af varer

Alle varer kan hentes i vores showroom i Hillerød på adressen: Rønnevangsalle 8, 3400 Hillerød ved forudgående bestilling i shoppen. Se åbningstider her. Vi sender en mail når varen er klar til afhentning.

 

Levering

Varerne afsendes normalt samme dag*, hvis de er på lager, og bestilles senest kl. 12.00. Den konkrete leveringstid angives på den enkelte vare på webshoppen, og er med udgangspunkt i en bestilling senest kl. 12.00. Bestiller du efter kl. 12.00 afsendes varen den efterfølgende hverdag. 

*Standard (3-5 dages leveringstid) kr. 129,- pr. vinkøleskab
Express (1-2 dages leveringstid) kr. 179,- pr. vinkøleskab


Er varen ikke på lager i Danmark, vil der normalt være en leveringstid på 3-4 uger. Vi sender altid en mail om forventet leveringstid når vi kender denne.

Wineandbarrels A/S sørger for levering med Vognmand, GLS eller DHL, enten pakkeshop eller hjemmelevering, hvis du ikke har ønsket at afhente din bestilling. Leveringspriser er fra 39,00 DKK.

Når der leveres til hjemmeadressen, og du har angivet hvor pakken må stilles, overgår risikoen til dig, når pakken leveres. Når du angiver, hvor pakken må placeres ved hjemmelevering, er det vigtigt, at vognmanden frit kan komme til med en alm. palleløfter.


Brofaste øer
Prisen på levering er kun gældende for brofaste øer i Danmark. Bor du ikke på en brofast ø, sender vi gerne et tilbud på levering.

 

Vedr. genkørsel

Er der ikke nogen på leveringsadressen til at modtage varen, og har du ikke indgået aftale om at varen må stilles, vil vognmanden tage varen med retur og forsøge levering med en genkørsel. Nægter du modtagelse for at få leveret på et andet tidspunkt uden at indgå aftale med Wineandbarrels herom, vil der også være tale om en genkørsel. Prisen for en genkørsel er 250 kr. 

 

Vedr. indbæring.

I de fleste tilfælde kan vi levere med et par hverdages varsel i tidsrummet 8.00 - 16.00 efter nærmere aftale, når du vælger indbæring. Det er dit ansvar at sikre, at adgangsforholdene tillader indbæring af 1 mand med elektrisk sækkevogn. Leveringstidspunktetet er hverdage kl. 7-19 medmindre du tilkøber tidsbestemt levering.

Ved særlige indbæringsopgaver, hvor der ikke kan benyttes sækkevogn hele vejen ind, skal du bestille speciallevering, kontakt os herfor. Dette inkluderer flere mand med specielt løftegrej på bilen. Klik her for speciallevering! (Dette gælder fx, hvis trappen er så smal eller drejer, så det er påkrævet, at vinskabet bæres ind med løfteseler eller lign.)

Særlige bestemmelser for erhvervsdrivende

Der gælder de samme salgsbetingelser som for forbrugere, dog med følgende modifikationer:

  • Fortrydelsesretten gælder ikke for erhvervsdrivendes køb hos Wineandbarrels A/S.
  • Erhvervsdrivende har 1 års reklamationsret fra den oprindelige fakturadato. Ombytning eller reparation medfører ikke ny reklamationsperiode.
  • Wineandbarrels er ikke ansvarlig for følgende former for tab hos den Erhvervsdrivende: 1) Driftstab eller indirekte tab, 2) Lønudgifter til eget personale og eksterne omkostninger til håndtering, 3) Udgifter til ekstern konsulentassistance og rådgiverassistance, 4) Tab af fortjeneste og/eller goodwill. Medmindre andet følger af ufravigelig dansk lovgivning. 
  • Wineandbarrels A/S forbeholder sig ejendomsretten til varer købt på kredit, indtil den fulde købesum er erlagt.
  • Alle omkostninger i forbindelse med håndhævelse af ejendomsforbeholdet påhviler køberen.
  • Der påløber renter fra forfaldsdatoen med 1% pr. påbegyndt måned.
  • Ved brug af reklamationsretten skal køber selv stå for forsendelsen af produktet, herunder forsendelsesomkostningerne.
  • Såfremt der er en mangel ved dit produkt tilbyder Wineandbarrels A/S afhjælpning eller omlevering, og du afskæres fra at gøre hævebeføjelsen gældende.

Følgende scenarie betyder, at ordren (uden undtagelse) bliver betragtet som et erhvervskøb:

  • Angivelse af firmanavn eller CVR/SE/EAN-nummer ved ordreafgivelse på hjemmeside eller til erhvervsafdeling (du må dog gerne få leveret en pakke privat på dit arbejde - benyt da i stedet feltet med alternativ leveringsadresse på hjemmesiden til dette).

Reklamationsret og garanti

Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb, men ikke ydelser. Det betyder, at du som udgangspunkt ikke har 2 års reklamationsret på ydelser.
Er du ikke tilfreds med ydelsen kan du naturligvis kontakte os på service@wineandbarrels.com.
 

Reklamation af varer:

Når du handler hos os som forbruger, har du 24 måneders garanti (på visse produkter 36 måneder, hvis det er skiltet). Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) leveringsomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine leveringsomkostninger.

Ved fejl, mangler eller evt. udeblevne leverancer bedes henvendelse rettet til:

Wineandbarrels A/S mail: service@wineandbarrels.com Tlf. +45 71 99 33 44

 

Varen sendes til:

Wineandbarrels A/S
Rønnevangsalle 8
3400 Hillerød

 

Når du returnerer varen, bedes du beskrive problemet så detaljeret som muligt.

Ekspeditionen fremmes, hvis fyldestgørende informationer følger pakken, fx kopi af ordrebekræftelsen/forudgående korrespondance samt reg. nr. og kontonr. til den bankkonto, hvortil refusion kan foregå.

Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.

Varer angivet som "Demo"

Varer angivet som "Demo" er varer i lettere brugt forfatning med en eller flere mangler. Hver demo-vare er unik og med kun 1 stk. på lager. Hver demo-vare er detaljeret beskrevet med hvilke mangler, der er tale om. 

Garanti på demo-varer

Når du køber en demo-varer har du din normale 24 måneders reklamationsret. 
Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet til en tilsvarende demo-model, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Fortrydelsesret

Du har som forbruger 28 dages fortrydelsesret, når du handler hos Wineandbarrels.

Fortrydelsesfristen udløber 28 dage efter den dag, du har modtaget din vare, eller får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis.

Består varen af flere partier eller dele, udløber fortrydelsesfristen 28 dage efter den dag, du får det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse.

Du skal inden 28 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives ved at skrive til: info@wineandbarrels.com eller ved at benytte standardfortrydelsesformularen. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret.

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

 

Fortrydelsesret på ydelser

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare eller vi har indgået en aftale om en ydelse. 
Fristen indebærer, at du har 14 dage fra den dag, vi har lavet aftalen, til at give os besked om, at du vil fortryde aftalen. Du kan sende en mail til info@wineandbarrels.com eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne. 
Du kan ikke fortryde varekøbet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked. 
 

Fortrydelse af en del af købet

Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt under én ordre.

Bemærk, at du ikke får leveringsomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.

Varer undtaget fortrydelsesretten

Følgende varetyper er undtaget fortrydelsesretten:

  • Levering af forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen
  • Levering af varer, som er fremstillet efter dine specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg
  • Levering af ikke-finansielle ydelser, der er færdigleveret, hvis du forinden har accepteret at ydelsen sættes i gang, og at din fortrydelsesret dermed mistes.

Returnering

Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse, og senest 14 dage efter du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med varens returforsendelse. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

Visse varer kan i kraft af deres art ikke returneres med normal post. Dette gælder for: Vinkøleskabe, Vintønder og Vinmøbler. Udgifterne for returnering forventes højst at beløbe sig til ca. kr.: 1.000,-.

Varens stand, når du sender den retur

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du kan med andre ord prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug.

Hvis varen er prøvet udover hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

 

Originalemballagen udgør en betydelig værdi for vores varer. Returnerer du ikke varen i original emballage, vil du blive modregnet gebyr svarende til værdiforringelsen. Dette udgør typisk 10-15% af varens værdi. 

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder aftalen, får du det beløb du har indbetalt til os, tilbage. Hvis varen er værdiforringet, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.

Særligt for ydelser
Har du givet dit samtykke  til, at arbejdet eller leveringen kan gå i gang, men du alligevel ønsker at benytte din fortrydelsesret, skal du dog være opmærksom på, at vi vil opkræve rimelige omkostninger for det arbejde, der allerede er leveret.

Særligt for varer
Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til:

Wineandbarrels A/S
Rønnevangsalle 8
3400 Hillerød

Du kan også fortryde købet ved at give tydelig meddelelse og aflevere den personligt på ovenstående adresse mod forudgående aftale.

Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.

Klageadgang

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte Jakob Dau på info@wineandbarrels.com Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:
 
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
naevneneshus.dk 

For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.
 
Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her - https://ec.europa.eu/odr 

Standardfortrydelsesformular

Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende.

Til:
Wineandbarrels A/S
Rønnevangsalle 8
3400 Hillerød
E-mail: info@wineandbarrels.com

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:

______________________________________________________________________________________

Bestilt den: _______________________________ Modtaget den: _______________________________

Forbrugerens navn: ______________________________________________________________________

Forbrugerens adresse: ___________________________________________________________________

Forbrugerens underskrift: _________________________________________ Dato: _________________
(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)
 

PriceRunner Købsgaranti

Dit køb hos os er helt gratis omfattet af PriceRunner Købsgaranti. Det sikrer dig op til 50.000 kroner, hvis et problem indtræffer i forbindelse med dit køb. For at være omfattet af Købsgarantien, skal du blot være registreret medlem på PriceRunner.

Du kan stadig få dit køb sikret gennem Købsgarantien, selvom du ikke allerede er medlem på PriceRunner og har besøgt os via dem - du skal blot registrere dit køb inden for en time. At blive medlem hos PriceRunner koster ingenting og tager kun et par minutter! Registrer dig for at få PriceRunner Købsgaranti

PriceRunner Købsgaranti sikrer dig i tilfælde af skade på varen ved levering, ødelagt vare, hvis en vare mangler ved levering, hvis varen er forkert eller fejlbehæftet eller hvis levering af varen udebliver. Husk på, at bestillingen skal være adresseret til dig personligt.

Hvis noget går galt i forbindelse med dit køb, dækker Købsgarantien dig for såvel anskaffelsesomkostninger som fragtudgifter. Du får også erstatning for den direkte økonomiske skade, du eventuelt har lidt på grund af fejlen. Købsgarantien dækker ikke eventuelt værditab, udeblevne indtægter eller andre direkte eller indirekte omkostninger.

For de endelige regler og vilkår og oversigt over kategorier, der er undtaget garantien, besøg PriceRunner.

Ja tak, send mig til PriceRunner for registrering af Købsgaranti op til 50.000 kroner!

 

Handelsbetingelserne er senest opdateret: 09.11.2023

 

 

Vær først i køen til eksklusiv information om nye produkter og attraktive tilbud!

 
Du kan sammenligne op til 3 produkter
Sammenlign
MAX 3 enheder
Antal flaskerAntal flasker
FlasketypeFlasketype
KølezonerKølezoner
Energi /kwhEnergi /kwh
PlaceringPlacering
Støjniveau (dB)Støjniveau (dB)
Antal hylderAntal hylder
HøjdeHøjde
BreddeBredde
DybdeDybde
Vendbar dørVendbar dør