Wineandbarrels A/S
dk sv no gb Levering fra kun kr. 69,-
SE PRODUKTER HER
pointer

Montør - Elsker du godt håndværk og god kundeservice?

- og er du en allround handyman der også har styr på det administrative?


Så er det måske dig, vi søger til en nyoprettet fuldtidsstilling i Hillerød.

Vi er en virksomhed, der består af både en online og en fysisk butik. Vi har kunder i det meste af verden. Men vi har også rigtig mange kunder i hovedstadsområdet, hvor du primært skal servicere vores kunder med levering og opsætning af vinkældre og vinskabe. Desuden skal du reparere vinskabe (excl. kølesystem), vinreoler, møbler og holde styr på vores reservedelslager. Ligesom du skal tage dig af reklamationer og assistere på lageret.

Er du god til at tage ansvar, sørge for at vores kunder får den bedste service, holde orden, bestille reservedele hos udenlandske leverandører, plukke, pakke og ikke mindst at få registreret i vores administrative systemer?

Er du bevidst om at en god kundeservice er vigtigt hele vejen rundt fra salg til varen står hjemme hos kunden?

Har du lyst til at være med i en voksende virksomhed, hvor vi hver dag møder kunder, som er glade og passionerede vinelskere? Kunder, som gerne vil gøre noget ekstra godt for sin vin og dem selv.

Er du en selvstændig person med god ordenssans, har du hænderne skruet rigtigt på, har du øje for detaljerne i et godt håndværk. Og huske, at det er selv de små ting, som tæller, fx at give kunden en god oplevelse, ved at gøre den lille forskel, som bliver husket.

Vi tilbyder:

Et spændende og alsidigt job, hvor der ofte er meget travlt med mange forskelligtartede opgaver der skal løses for at give vores kunder den bedste oplevelse.

En international virksomhed, hvor vi har både kunder og leverandører fra det meste af verden. Et tæt samarbejde med dygtige og engagerede kollegaer i butikken, kundeservice, salg, administration og den daglige leder af virksomheden.

Du bliver en del af en virksomhed med en uformel tone og frihed under ansvar. Vi er en virksomhed, som vækster kraftigt, og som har mange nye planer for fremtiden. Der er gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Læs mere om virksomheden på wineandbarrels.com

Vi forestiller os, at:

  • du er uddannet tømrer, snedker, elektriker eller på anden måde har opnået et godt håndelag
  • du sætter en ære i at aflevere et godt stykke arbejde til kunden
  • du har gerne truckcertifikat, men ikke et krav
  • du har en god fysik og trives med travle dage
  • du er administrativ stærk og kan holde styr på mange bolde
  • du er fortrolig med IT og vil hurtigt kunne blive lært op i vores systemer
  • du kan selvstændigt tage ansvar for dine daglige opgaver
  • du taler flydende dansk og gerne andre nordiske sprog. Ligesom du skal kunne tale og skrive engelsk og gerne andre sprog
  • du besidder en god ordenssans og sætter en ære i, at du er vores ansvarlige for alle kørsler med egen bil, montageopgaver hos kunder og vores reservedelslager. 

Dine arbejdsopgaver

  • Køre ud med vinreoler og vinskabe til kunder i primært hovedstadsområdet. Både som fortovslevering og med indbæring og evt. opstilling.
  • Opstille og montere komplette vinkælderløsninger hos private, restauranter og hoteller i ind og udland.
  • Fejlfinde og lave mindre reparationer på fx vinskabe, møbler og vinreoler hos kunder og på eget værksted.
  • Ansvarlig for vores reservedelslager, herunder opmærkning, bestilling og afsendelse til kunder.
  • Behandle reklamationer i samarbejde med kundeservice og butikken, herunder vejlede kunder i korrekt brug.
  • Assistere på lageret til plukning og pakning af ordrer. Modtagelse af returvarer fra kunder.
  • Sikre et godt samarbejde på tværs af firmaet og til eksterne samarbejdspartnere.

Arbejdstiden vil ligge i tidsrummet 08.00 og 20.00 efter nærmere aftale. Min. 2 dage om ugen vil være med arbejdstid efter kl. 16.00. Du skal derfor være rimelig fleksibel med din arbejdstid.

Send din ansøgning, CV og evt. andre relevante bilag på mail job@wineandbarrels.com.

Ansøgningsfrist er d. 16. august, og jobsamtaler holdes d. 22. august.

Jobbet er med start hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven

Køb mere